Hovudside

Geirr Tveitt ( 19. oktober 1908 - 1. februar 1981 ), fødd Nils Tveit, var ein norsk komponist og pianist. Tveitt var ein av Noregs mest markante, fargerike og velutdanna komponistar på 1900-talet. I musikken hans møtest det norske og det kontinentale i ein fruktbar syntese. Han skreiv klaverkonsertar, ballettar, operaer og ruvande verk for kor og orkester. Det verket som har nådd vidast ut og som blir oftast oppført, er «Hundrad folketonar frå Hardanger». Det er samansett av komprimerte satsar bygde på folketonar, fantasifullt instrumenterte og med suggestive titlar. Han komponerte òg folkekjære songar og viser. Best kjend er kanskje «Vi skal ikkje sova burt sumarnatta» til tekst av Aslaug Låstad Lygre, og viser til tekstar av Jakob Sande og Aslaug Vaa.

Ei rekke ulykker følgde Tveitt. Det partituret til «Baldurs draumar» som vart brukt i Paris, vart borte i eit flyåtak over London under krigen. Huset hans i Norheimsund vart knust av snøras i 1960. Ti år seinare brann bustadhuset ned. I denne katastrofen brann om lag 80 % av den produksjonen hans opp. Ein del av den musikken som gjekk tapt, er seinare blitt rekonstruert på grunnlag av arkivmateriale, radioopptak og liknande. Berre rundt 90 verk er framleis tilgjengelege. Les meir…

Enzymer er biomolekyler, der katalyserer (dvs. forøger hastigheden af) kemiske reaktioner. Næsten alle enzymer er proteiner. I enzymatiske reaktioner kaldes molekyler i begyndelsen af processen substrater, og enzymet omdanner substraterne til forskellige molekyler kaldet produkter. Næsten alle processer i en celle behøver enzymer for at kunne forløbe tilstrækkelig hurtigt. Eftersom enzymer er ekstremt selektive angående deres substrater og kun forøger hastigheden af nogle få reaktioner blandt mange mulige, bestemmer det sæt af enzymer, der er syntetiseret i en celle, hvilken stofskiftevej, der indtræffer i cellen. Enzymer virker, ligesom alle andre katalysatorer, ved at sænke aktiveringsenergien (E_a eller ΔG^‡) for en reaktion, hvilket dramatisk forøger reaktionshastigheden, så den i de fleste tilfælde er millioner af gange hurtigere end hastigheden for sammenlignelige ikke-katalyserede reaktioner. Ligesom andre katalysatorer bliver enzymer ikke forbrugt i den reaktion, de katalyserer, og ej heller forandrer de dens kemiske ligevægt. Enzymer adskiller sig dog fra andre katalysatorer ved at være langt mere specifikke og er kendt for at katalysere omkring 4.000 biokemiske reaktioner. Nogle få RNA-molekyler kaldet ribozymer katalyserer ligeledes reaktioner, hvoraf et yderst vigtigt eksempel er nogle dele af ribosomet. Syntetiske molekyler kaldet kunstige enzymer udviser også enzymlignende katalysatoreffekt. Læs mere