User:Axezz/Undone: Difference between revisions

Browse history interactively

← Previous edit Next edit →

Content deleted Content added

VisualWikitext

Inline

Revision as of 16:47, 31 March 2006

Doing

To do

En cours

Marxisme à partir de en:Marxism
Développer

En cours

Marxisme à partir de en:Marxism
Développer

En cours

Marxisme à partir de en:Marxism
Développer

Lettres norvegiens

Lokalisering av 10 svake punkter hos Kapitalismen

1. Den kjoeper det som kan selges (med fortjeneste?)

2. Innbyrdes konkurranse er selvdestruktivt for hierarkiet

3. Sikre kassasuksesser kjoepes ureflektert uavhengig av ideenes innhold

4. Et motstandsdytig fremmedelement injisert i systemets kjerne, forgifter hurtig og automatisk dets periferiskesammenknyttede elementer

5. Om pyramidenblir aldri saa hoey, foerer dens poroese og minimale grunnmur uloeselig til kollaps. Det essensielle spoersmaal er om noe atter kan dyrkes i ruinene.

6. Overproduksjonen, systemets sterkeste respirator, kan kun holdes i gang under menneskelig ubevissthet/en soevntilstand.

7. Saa lenge slavene kun kan foe sine herrer ved tapping av ufornybare miljoemessige og menneskelige ressurser kan ikke/forblir den endelige selvdestruksjonens fravaer vare/kun et tidsspoersmaal.

8. Den materielle frihet rammebetinger/marginaliserer den (potensielle) aandelige

9. Menneskets kompleksitet er dets sterkeste forsvarssystem mot kapitalismens totalitaere krav/beven. Tross angriperens dynamiske atferd blir sosial motgift den eksistensielle avhengighet.

10. Systemets ideologiske hegemoni og dets dynamiske livskamp vil ikke kunne overgaa menneskelige dissenteres. Geriljaens sosiale bevissthet vil sette det panserbrytende naadestoetet.

À faire

Methodology

Les Médias

A l'heure de la globalisation et des megagroupes mediatiques, le notion de la presse libre, est-elle en train de se perdre?

I La presse maintient-elle de la verité et est-elle la quatrième pouvoir de l'état?

A Les liens politiques et économiques de la presse. B La presse, distributeur de l'information essensielle?

II La propriété des mèdias, contribuera-t-elle d'un problème de l'objectivité de la presse?

A Quel ordre du jour ont les megagroupes mediatiques et comporte leur pouvoirs une responsabilité juridique? B La mondialisation, causera-t-elle un manque d'une presse alternative?

Introduction. [l’importance de la question au regard des événements contemporaines ; définition des termes ; définition de la problématique ; annonce du plan]

Le rôle des mèdias aujourd'hui est plus grand que jamais. Les consommateurs de l'information exigent une omnipresence de la presse. L'accessibilité est devenu l'élement centrale et la puissance des grands groupes mediatiques comme AFP, Reuters, Ananova, AOL etc. devient plus grande. La notion "presse libre" contient elements comme la liberté d'expression, une independance des facteurs économiques et politiques et l'objectivité de l'information donné. La mondialisation a-t-elle contribué à renseigner la foule?

A l'autre côté le tirage de la presse locale baisse. S'établir au marché d'information côute trop cher et les initiatives pour une presse alternative, comme Indymedia et Guerilla News Network, manquent souvent les ressources pour concurrer contre les megagroupes mediatiques. Avec les nouvelles demandes pour l'information accessible, comment trouvera-t-on le journalisme plus profond? La globalisation, veut-elle mener à une uniformisation de l'information?

Il faut étudier cette question de part et d'autre au moins mass-media segmentation des médias

Les alternative existent, mais on les trouve plus difficile que les media Indymedia

Wikipedia

Global News Network

Presse locale

Les droits de l'Homme :

[l’importance de la question au regard des événements contemporaines ; définition des termes ; définition de la problématique ; annonce du plan]

Aujourd’hui, les violations des droits de l’Homme se répètent, malgré tous les droits internationales qui sont reconnus par les nations du monde. Après les fondation de la pensée des droits de l’Homme par la constitution américaine en 1776 et par la constitution française en 1789, le droits universels étaient ratifier par tous les membres de l’organisation des nations unies en 1948. Après deux guerres mondiales sanglantes avec les pires violences contre l’humanité, un espoir d’une justice internationale et d’une protection absolu pour l’individu revenait. Comment pouvait-on trouver une consensus des droits de l’Homme aussi facilement comme en 1948 ?

Le grand débat sur le thème change vite au temps de la guerre ou de l’instabilité. Les droits a plus tôt exigé une universalité absolu. Néanmoins on a les dernières années vu un changement des droits de l’Homme, surtout par l’émergence d’une nouvelle guerre ; la guerre contre le terrorisme. Contribuera-t-elle à créer une relativisme juridique ?

Les nouvelles développements ont commencé dans les années 90s avec une abrogation de la souveraineté nationale. Plusieurs interventions internationales, approuvaient par l’organisation des nations unies (ONU) étaient accomplir avec une argumentation humanitaire : La première guerre du Golf, ainsi que les interventions dans Somalie et sur Haïti. Exemples plus contemporains, avec violences contre des droits de l’Homme, est la guerre d’Afghanistan. La guerre dernière en Irak était pourtant commencé sans une approbation du conseil de sécurité. Peut-on alors voir une relativisme émergente à l’occasion des droits de l’Homme ? Comment peut-on établir une justice internationale et universelle dans le XXI siècle ?

Pour mettre en place une analyse claire et profonde, il faut examiner l’émergence des droits universelles de l’Homme avec les tendances contemporaines relativistes. Cet double examen peut éclaircir et formuler nouvelles quelques questions importantes.

Les droits de l’Homme, sont-ils omniprésents et universels ou relatifs et discutables?

I. Les nations s’unissent ; vers des droits universels ? - Le contenu des droits. La volonté des grandes puissances de se restreindre par les lois.

A. Trouvera-t-on une plate-forme juridique communauté ? - Pourquoi faisait-on la déclaration des droits de l’Homme ? B. L’ONU et la coopération global. Le résultat des guerres sanglantes. - L’établissement de l’ONU. - L’Institutionnalisme international.

II. Des problèmes d’universaliser les droits. - Le relativisme, l’objectivisme et les défis de la science juridique. - Comment trouver une plate-forme juridique commun ?

A. Les droits de l’Homme, sont-ils soumis aux règles et la souveraineté nationale ? - Interventions en les années 90s à cause des droits universels. - Droit international. B. Qui exécuteront violations des droits de l’Homme ? - Les Etats-Unis, la police nécessaire du monde? - La guerre contre terrorisme. L’ONU, la solution pour le problème de trouver un mainteneur global des droits de l’Homme.

Conclusion

Terrorisme Guantanamo Irak Détenus politiques Pauvreté

La première déclaration de droits de l’Homme de l’époque moderne est celle de l’État de Virginie (EEUU), écrit par George Mason et adoptée par la Convention de Virginie le 12 juin 1776 (Bill of Rights).

Déclaration Française de Droit de l’Homme et des Citoyens de 1789.

Déclaration Universelle des Droits de l'Homme (ONU, 1948).

leur intégration dans des constitutions et des lois

Aspects institutionnels et juridiques

les différents entre les États et les particuliers la liberté, la sûreté, la propriété et la résistance à l'oppression (déclaration de 1789). dignité et de bien-être (éducation, santé, etc.).

Examples

Suivi Droit national ONU Amnesty

Pas suivi Les EU Guerre Monde global

Négative invention occidentale moderne, moyen de pression des pays dits «occidentaux» sur le reste du monde. une arme idéologique de destruction culturelle et religieuse d'asservissement économique des autres nations. le principe d'universalité des Droits de l'Homme est-il parfois remis en cause indirectement une politique colonialiste,

l'Organisation de l'unité africaine (OUA) à déclarer en 1981 la Charte africaine des droits de l'Homme et des peuples. : «d'éliminer toutes les formes d'exploitation économique étrangère» par exemple.

Déclaration des droits de l’Homme en Islam adoptée le 5 août 1990 par l'Organisation de la conférence islamique.

relativisme culturel

DH : fondée sur les libertés civiles et politiques , mais pas les droits économiques, sociaux et culturels et la satisfaction des besoins élémentaires.

Après avoir résumé et relativisé les problèmes structurels et conjoncturels que rencontrent les OIG, la conclusion permettra d’ouvrir l’analyse à deux nouvelles questions :

- d’une part, dans un monde globalisé, les OIG ne sont-elles pas plus que jamais nécessaires ? Certes, évoquer les différents aspects de la « crise » des OIG est indispensable, mais cette question ne doit pas masquer une autre question, encore plus déterminante : si les OIG n’existent plus, comment « gérer » la mondialisation ? Peut-on faire face, seul ou en alliances ad hoc, aux nouvelles menaces ? Peut-on gérer les problèmes climatiques et de santé, transnationaux par essence, autrement que de manière solidaire ? - d’autre part, les OIG, par leur nature même, sont-elles capables de « faire » de la gouvernance pour renaître de leurs cendres ? En d’autres termes, les OIG peuvent-elles s’adapter au changement et s’ouvrir à de nouveaux acteurs (notamment les représentants de la société civile et les entreprises) pour s’adapter à ce monde complexe et multicentré ? Plutôt que de se poser la question de la crise des OIG, ne serait-il pas nécessaire de s’interroger sur les modalités du changement ?

FRDE

Introduction : [l’importance de la question au regard des événements contemporaines ; définition des termes ; définition de la problématique ; annonce du plan]

La construction européenne n’est pas une événement, mais une processus. À l’aube de l’après-guerre, Konrad Adenauer et Robert Schuman, chefs des Etats de l’Allemagne et de la France savaient bien des forces destructive de la guerre. On demandait solutions politiques et économiques pour créer une paix plus forte et durable. La construction européenne de l’après-guerre commençait avec l’établissement de la communauté européenne du charbon et de l'acier (CECA) en 1951. Le processus jusqu’aux nos jours est, à cause de la volonté commune politique, un exemple historiquement unique. Pourquoi s’intéressaient les deux pays à une coopération politique ? Le marché commun, est-il la raison principale de l’expansion de l’Union Européenne?

Néanmoins, l’UE a récemment eu un problème avec la représentation politique : L’été 2005 les inhabitants de la France et des Pays-Bas refusaient la constitution européenne. La guerre d’Irak et autres situations extérieures ont aussi polariser les pays de l’Europe. Voit-on alors un processus de la désintégration ou une stagnation de la construction européenne ? Les peuples de l’Europe, commencent-ils de penser que le processus est allé trop vite ?

Les développements contemporains ont deux différentes attributs au même temps : La convergence et la divergence. Quelle direction va l’Union Européenne dans le XXème siècle ? Quelles sont les plus grandes défis politiques et économiques des lendemains ?

Pour mettre en place une analyse claire et profonde, il faut examiner les deux développements comme phénomènes séparées et aussi cohérents. Cet double examen peut comporter un connaissance plus profonde et éclairci.

Le couple franco-allemand et la construction européenne

I. La construction européenne et les convergences politiques - La cooperation de l'après-guerre. - La volonté français et allemande A. Le rapprochement unique de l’après-guerre. De la sécurité a la plate-forme économique. - Institutions emergées. - Elargissement de l'Union Européenne. B. L’expansion politique et la construction européenne font tournées par le couple franco-allemand. - Les deux pays comme grands moteurs économiques. - Le marché commun et le libéralisme.

II. Les gains relatifs et la politique réaliste. - Concurrence interne dans l'Union Européenne. A. La lutte industrielle entre France et Allemagne, et la lutte entre eux et acteurs dehors l’Union Européenne. - De Gaulle et le nationalisme français. - L'Allemagne et la politique russe.

B. Les freins françaises de l’intégration avec le non au mai 2005 - La cause du non français. - Le fossé entre le peuple et les hommes politiciens. Le deficit démocratique.

Conclusion

Follow-ups

feil! 541

Headline text

Lun 8-10 Cantier 1330-1530 Meth

Mar 0830-1030 Soulet 10-12 Lacoue 1330-1530 Cabanis 15-17 Quissac 16-18 Bertrand

Mer 13-15 Philippe 1730-1930 Quissac

Jeu 10-12 Bayle

1330-1730 Zegna-Rata

Ven 8-10 Weisbein 10-12 Lacoue 8-12 Bioy 8-12 Philippe

13-17 Wanda 1330-1730 Zegna-Rata

Nietzsche - Thus spoke Zarathustra

Her foelger mine notater fra "Thus spoke Zarathustra" paa lydbok. Jeg vil anbefale formatet hvis "oppleser" er engasjert. Vider tvinges en til aa foelge traaden, og det er lettere aa ta notater. Skulle en "dette av" resonnement eller sporet er det bare aa spole tilbake. Av Nietzsche har jeg bare hoert nevnte og lest "Moralens genealogi" og kjenner derfor lite til hans filosofi. Jeg oppfatter han som en sann filosof og lyriker, med stor forkjaerlighet for antikke impulser. Mine tekstutdrag er vinklet, men det er det som er flott med Nietzsche. Han er en filosof som kan tolkes paa alle nivaaer og i mange retninger. Leserens (lytterens) dannelsesgrunnlag betyr mye for resonansen av denne klingende poesi. Nietzsche kan tas frem naar som helst og en ny leseropplevelse staar for tur. Jeg begynner med noen utdrag fra Erwin Neutzsky-Wulffs bok "Det Overnaturlige":

s 27 Nietzsche, boellen i filosoffernes selskap, samtykker med vanlig sans for det dramatiske: Wie ich den Philosophen verstehe, als einen furchtbaren Explosionsstoff, vor dem Alles in Gefahr ist.

46 Schopenhauer og Nietzsche goervanmaegtige ophaevelser med systemer, der i bund og grund er mere romantiske end velfunderede. Det er blevet populaert at se sidstnaevnte som den store uskyldighet, misforstaaet og misbrugt af nazisterne. Nietzsches overmenneske er da ogsaa aristokrat, ofte i ordets beste forstand, ikke som Hitlers stormtropper proletarer i dets vaerste. But he still had it coming med sine lachende Löven og blonde Bestien. Hans stoerste fortjeneste ligger nok deri, at han saa dybt tragikomiske ved dyret der ikke ville vaere dyr.

148 Der er ingen "serene" guder i det graeske pantheon i den betydning, at de ikke "ligger under for dyriske drifter", ej heller finder vi nogen, der repraesenterer Nietzsches, "Wille sur Macht", den "livsbekreftende" boellementalitet, som nazisterne ikke ganske uden grund identificerede seg med. Blot forkastede de det aristokratiske, og saa er resultatet - ligesom kristendom uden verdensforsagelse - fascisme.

159 Ja, den kristendom! Ikke overraskende har Nietzsche ikke noget videre paent at sige om den: Ein gefährlicher Entschluss. - Der christliche Entschluss, die Welt hässlich und schlecht zu finden, hat die Welt hässlich und schlecht gemacht.

574 [Nietzsches] generelle - og forstaaelige - misantropi kulminerede i droemmen om "der Übermensch", der i hans fantasi blev stadigt mere aggressivt. Naturligvis var "die blonde Bestie" et nyt aristokrati, ikke SA, men parret med Wagners billede af den germanske helt blev det brugbart for en totalitaer stat som baade Wagner og Nietzsche naturligvis ville hadet inderligt [...] denne Menneskets apologetiker isaer blev yndlingslaesning for de livsuduelige og hadefulle, i hvis version moralen blev magt uden ansvar og disciplin uden selvdisciplin som i den pinligste popsatanisme. Med et af de mere beroemte citater: Wer mit Ungeheuern kämpft, mag zusehn, dass er nicht dabei zum Ungeheuer wird.

585 De leende loever er endelig paa vej, men uden raahed og grusomhed, for hvis de ikke er styret af intelligens og forstaaelse, vil de gaa samme vej som andre selvbestaltede verdensfrelsere. "Diese Toleranz und largeur des Herzens, die alles verzeiht, weil sie alles begreift", der for Nietzsche og hans nationalsocialistiske boeller er den stoerste last, maa for disse nye krigere vaere den stoerste dyd.

Forstaaelse maa vaere deres vaaben , ikke blot den forstaaelse, de bibringer andre, men deres egen forstaaelse, som goer det muligt at se mennesker i alle mennesker, og ikke blot racefeller eller partikamerater. Hvis noget i denne verden er stoerre end kaerligheden, er det Venligheden. Saaledes taler den sande Antikrist.

Under foelger notatene. (Jeg skiller setninger med ENTER-tasten som betyr [...]. Dette er stort sett fragmenter. Jeg kunne funnet alt korrekt i en engelsk utgave, men av lathet roter jeg nok derfor litt med thou, thee, ye og eldre engelsk:

"Is it not folly still to live?" "Then did thou enemies steel my night." "hourmonster" "only where there are graves are there resurrections" "river of becoming" "100-faced mirror" "commanding is more difficult then obeying" "stake life" "will to power vs. will to truth" "Where there is life there is will to power" "The creator has first to be destroyer and destroy all values" "As a tiger does he ever stand, at the point of springing" "white ox" "his doing obscureth the doer" "to stand with muscles relaxed. That is the hardest for all of you, you sublime ones" "good desire" "50 mirrors, cover oneself" "untrustworthy" "And not from you my present-day-men shall my weariness arrive" "More will I believe in the man on the moon than in woman" "Love the moon only as the earth loveth it" "Create beyond himself" => "He has the purest will" "Loving and perishing, these have rimed from eternity" "Will to Love: That is to be ready, also for death" "He who does not believe in himself lyeth" "At an end is the moons love affair" (the Moon) "Do you not feel the thirst and the hot breath of love?" "This meaneth knowledge: all that is deep shall ascend to my height" "fissle, poppy, children: Innocent are they, even in their wickedness" "Too long did my soul sit hungry at their table!" "Good clockworks are they! Only be careful to wind them up properly" "They keep a sharp eye on each other, and do not trust each other the best" "For men are not equal, and so speaketh justice: I will. They may not will" "Poets lye to much. Z: We know to little and are bad learners, so we lie" "Are they not light enough for their chairs, these Gods and Supermen?" "They muddle their water that it may seem deep" "Earth has skin with deseases like: Man." (Other:) "Firedog" "reversed cripples" "too little of everything, and too much of one thing" "And it is all my poetisation and aspiration to compose and to collect into unity what is fragment and riddle and fearful chance" "It was => thus will I have it. The will's antipathy of time." "Can there be deliverance when there is eternal justice?" "No need can be annihilated" "Silence is so difficult, especially for a babbler" "Wounded vanity" => tragedy "Life must be well played" "The vain man is unconscious of his modesty" "Well do I know my valleys" "Thou hast the power, and thou willest not rule!?" => "This is thy most impardonable obstinency" "it is the stillest words that brings the storm." "Pride of youth: Unshame" "The highest mountains come out of the sea. Out of the deepest must the highest come to it's height" "Love is the danger of the lonesomest one." "Every thrown stone must fall" "Man is the most courageous animal" "Couage is the best slayer" "Courage slayeth also fellow suffering" "For the sake of his children must Z. perfect himself" "Where there is great love to oneself there is sign of pregnancy" "I should become the prey of my children, and lose myself in them" "Desiring: That is now for me to have lost myself." "I posess you my children" "accept his fate" "they speak of me, but none thinketh of me" "the genuine ones are always rare, especially the genuine actors" "only he who is man enough will save the woman in woman" "satisfied swine" "give onto oneself one's will" "for a tree to become strong. It seeketh to twine hard roots around hard rocks" "Lie out of love" "I am jealous of my poverty" "where one can no longer love, there should one pass by" "My home: Lonesomeness" "Where all time seemed to me a blessed mockery of moments. Where necessity was freedom itself which played happily with the goad(?) of freedom." "For must they not be that which is danced over, or danced beyond?" "rosy dawns" "surpass thyself even in thy neighbour" "He who cannot command himself, shall obey" "We are ever considering what we can best give in return" "One should not wish to enjoy where one doth not contribute to the enjoyment, and one should not wish to enjoy" "seek for guilt and pain" "our best is still young" "And I love those who do not wish to preserve themselves, the downgoing ones do I love with my entire love. For they go beyond. Be true, that can few be. And he who can, will not" "Everything is freedom! Thou canst, for thou willest" "oh, my brethren! Break up for me the old tables!" "drown time in shallow waters" "there is just divinity in that there are Gods, but no God" "the worst of all threes grew, the Cross" "Oh, my brethren! Not backwards shall your nobility gaze, but outward" "To live, that is to burn oneself, and not yet get warm!" "The world itself is a filthy monster" "The spirit is a stomach" "All fountains are poisoned" "Womans breasts; useful at the same time, and pleasant" "What falleth, shall one also push!" "prelude to better players" "it is not enough to be a swordsman. One must also learn to use a swordsmanship" "Be proud of thy foes" "See how these people themselves do just like the traders. They pick up the smallest advantage out of all kind of rubbish. They lay lures for one another. They lure things out of one another. That they call: good neighbiliness(?)" "there is even plundering in their earning. Therefor shall they have it hard"

Man: War Woman: Maternity

"A woman: Indeed did I brake the marriage but first did the marriage break me." "Human society, it is an attempt soo I teach. A long seeking." "Their spirit was imprisoned in their good conscience" "In the lies of the good were ye born, and bred" "For creators are hard" "all things want to be thy physicians" "the middle is everywhere" "towards himself, man is the cruelest animal" "unnumbered times" "souls are as mortal as bodies" "I strangled even the strangler called sin" "hath not the dancer his ear in his toe?" "Oh, Z.. Crack not so terribly with thy whip! Thou knowest surely that noise killeth thought. And just now there came to me such delicate thoughts"

'1-12 "the hours"'

'Tribute to eternity'

"God is dead! Of his pity for man has God died." "And again passed moons and years over Z.'s soul. And he heeded it not. His hair, however, became white." "Find utterance" "this day is to have a long evening" "but in my domain. And therein shall none receive any hurt. Call of me of what thou wilth. I am who I must be. I call myself Z." "better know nothing, than half-know many things" "it is the good war that halloweth(?) every cause!" "better be a fool on one's own account, then a sage on other people's approbation." (The magician:) "a man that threw his limbs about like a maniac." "the lie has been beyond my power On it do I collapse." "And here there arose a silence between them" (Devil:)"He always cometh too late." (the god-servant:) "out of service" (God:) "is it true that sympathy choked him? That his love to man became his hell and at last his death?" "Did not he want also to be a judge" "How he raged at us, this rothsnoughter, because we did not understand him. But why did'nt he speak more clearly?" "Better to set up destiny on ones own account. Better to be God oneself!"

[!] "A cry of distress calleth me hastily away from thee."

(The ugliest man:) "thy shame honoured me" (Z.:) "I seek the same that thou seekest. Happiness upon earth." "how much harder to give properly than to take properly" "One thing is more necessary than the other." "yorning, sighing, falling into deep wells"

(Alder og doed?) "When will thou drink this drop of dew that fell down upon all earthly things? When will thou drink this strange soul? When, thou well of eternity, thou joyest awful noontide abyss? When willeth thou drink my soul back into thee?"

"For everone becometh courageous who beholdeth a despairing one" "I require pure, smooth mirrors for my doctrins" "there is no smith in the world which could hammer you straight and right for me." "You are only bridges. May higher ones pass over upon you" "Laughing lions must come" "of my new and beautiful race" "Blessed be moderate poverty" "the supper in the historybooks" "When I spoke on to all, I spoke on to none." "on the marketplace, none believe in higher men." (Populous:) "we are all equal", "there is no higher men", "man is man before God" (Z:) "Now, however, this God has died."

"Ye higher men: away from the marketplace!"

"These masters of today: They are the superman's greatest danger." "The evil is man's best force" "Do not will beyond your power" "inability to lie is not equal to truth" "use your own legs to climb mountains" "your will is your neighbour" "give birth!" "solitude is inadvisable" "man's future stribe" "learn to laugh at yourself" "woe into those who laugh on this earth" => unloving (eagle, serpent, Z.:) shared air, better then higher men "evening twilight devil" "dew's downdroppings" "God as sheep. The sheep is mankind." "Be on guard for magicians" "looked long at bad naked girls dancing" "fear is man's original feeling" => silence "the best inside" (Z.:) "fear is an exception in us" "do not let womanly spirits attack us" "call in question" "leg, two leg, lose leg" (?) (Z.:) "spirit of gravity: My archenemy" "new desires did I awaken. Their hearts" "They find new words." "They become thankful" "They pray! They are mad" "on their knees like children" "he who loveth his God chaseth him" "it is getting on to midnight" "let us wander into the night" "Nocturnal soul" "midnight: speak!" "The world sleepeth" "Rather will I die then tell you the thoughts of midnight" "Who is to become master of the world?" "Higher man: Take heed!" "A leg is not a wind" "awaken the corpses" "There boometh the clockbell" => "sweet liar" "Thou speach has become ripe" "now does it want to die of happiness" "the world is deep" "I am to pure for thee, leave me alone" "is not the midnight brighter than day?" "yet am I no God" "ye higher men, for ye do not understand me!" "these highest men: They still sleep, they are not companions." "Speak to his heart" "ye are my proper animals, but I lack my proper men." "he grasped into thick, shaggy air." "He heard a lion roar." "Lion at his feet, like a dog" "Heartily lion" "Here is indeed the stone!" "the great cry of distress"

(a voice to Z.) "I came to seduce thee to thy last sin." "fellow suffering with thy fellow men." (Z.:) "No! I strive after my work!" "Mine hour has come. This is my morning." "Thus spoke Zarathustra, glowing and strong, like a morning sun coming out of gloomy mountains!"

ENW

393 I do not mind a blow that soothes the heart! Athenas vaer = kosmos 396 idioterne aeder konfirmandversionen s408 sitat slangen: phallos, skytos, chiton (peplos) 411 Ingen bryder sig om at faa oedelagt sin barndoms bibelhistorie 415 Paa et tidspunkt oversaetter vi ikke laengere den engelske bog, vi laaaeser den og taenker over den i det sprog den er skrevet paa

ord = symboler tingenes kognitive psykodynamik sitat s 429 s430 Demokrati var (seksuel) toejlesloeshed Natverden = kannibalisme joedesvinet er blevet erstattet av den islamske terrorist the fabric of the conscious universe 443 !! DET HOEJE ORD Polemikk foerste 5 sider sitat x 2 452 epistemologisk konspirasjonsteori masken og speilet som alle sande uhyrer aeder kirken sine egne unger [Kristendommen], verdenshistoriens stoerste katastrofe s483 [...] kristendommens fordom, idet esoterisk viden af enhver art forkastes, og det allestedsnaervaerende seksuelle element fordoemmes 522 Det er de paene, lovlydige mennesker der begaar massedrab 522 sitat Punkt s 528 542 Mennesket kan lige saa lidt leve uden historier som uden virkelighed - det er ét og det samme 543 [...] myten i eventyret, og ritualet i myten 550 sitat 552 BLAKEsitat 560 Krigerkaste => hofadel (uansvarlig) Aristoteles oppdro Alexander, Senaca proevde aa oppdra Nero [(hvis dette fungerer vil "materialismens magt" vaere brutt)] 564 konkurranse og samfund forbliver naturligvis modsaetninger 563-565 SITAT Historie, agitasjon 574 Det er historiens lektie, at hvis vi ikke taaler loever, faar vi hyener 575 [...] en regulaer pseudovitenskap, spiritualismen

575 FEIL!

579 Religion er foerst og fremmest en teknik, med mytologien som stoettepedagog 580 Liberalismen har spillet fallit, mens sosialismen, hvor den slog igennemm, udviklede sig til det "uhyre" den bekeampede [...] enhver revolution maa ta utgangspunkt i det enkelte menneske 580 sitat 581 dyrets selvoppofrelse, en verdensfrelse, der bygger paa forstaaelse 581 sitat 582 sitat 583 midlet vanhelliger maalet 584-585 sitat 584 vi er frie, fordi vi velger vaart slaveri, uforfaerdede neurologisk syndrom : ufuldstendigt udviklet praefrontalt cortex 596 sitat 597 Heller ikke [Adelsmannen] er fri, men determinanten i hans liv er livet selv Udviklingen, den trettende fe quedhesh[ae = a+e]n = maenaden= romerinden = jomfruen 599 Foer maskinen var der ingen distinksjon mellom liv og arbejde 602 [...] vor epoke er hermetisk 602 [...] Derfor er transcendensmidler ogsaa altid murbraekkere [...] 608 sitat Parmenides 608 FEIL! 614 Caesar: He is a dreamer; let us leave him: pass 622 sitat homoseksualitet [er ikke lik] "fejlslagen libidinoes udvikling" 626 Intet er saa fredloest i et borgerligt samfund som menneskenaturen

Hoeyhusets etasjer fra oven:

mennesket foedes her animisten totemisten Chimpansen Lungefisken

626 Verden [...] er et bevidshetsfaenomen 626 [...] de, ekslusivt naturlige verden er en naivisme 626 SITAT! 634 Vi er kognitive jomfruer 652 Sitat ! kawwana [meditasjon!?] 653 haemning, som vi har set, er nervesystemets grundlaaeggende princip [...] 653 Sitat - kommunikerbar mening 653 [...] Vor tids altfortaerende sygdom er seksualangsten 655 sitat 656 sitat 667 feil? skal, en (oeverst) accept og forstaaelse 675 sitat 677 sitat

453 leseliste

Refererer det jeg vet er serioest 679-686 13 John Milton: Comus 26 Lord Byron: Don Juan 27 Jonathan Swift: 27 Friedrich Nietzsche: 32 Alfred North Whitehead: 33 Platon: Staten 39 : 43 David Hume: An Enquiry Concerning Human Understanding 45 George Berkeley: A Treatise Concerning the Principles of Human Knowledge 46 Friedrich Nietzsche: Der Antichrist 46 John Stuart Mill: On Liberty 48 : 48 : 49 Hesiod: Vaerker og dage 51 : 51 : 52 : 54 : 61 Lewis Caroll: Alice's Adventures in Wonderland 63 Lewis Caroll: The Hunting of the Snark 64 Lewis Caroll: Through the Looking-Glass 69 Jean Cocteau: Opium 73 William Shakespeare: Macbeth 73 : 78 : 79 A. A. Milne: The House at Pooh Corner 83 : 84 William Blake: The Marriage of Heaven and Hell 85 Lewis Caroll: Sylvie and Bruno 86 A. A. Milne: The House at Pooh Corner 87 Lewis Caroll: Sylvie and Bruno 89 : 98 : 100 : 104 Johann Wolfgang von Goethe: Faust 106 William Shakespeare: Othello 107 William Blake: Auguries of Innocence 107 : 110 : 112 : 114 Hesiod: Vaerker og dage 120 : 123 : 124 : 126 : 127 : 127 : 128 Zohar 129 : 133 : 133 : 134 Lord Byron: Childe Harold's Pilgrimage 135 : 138 Ovid: Metamorphoses 152 Hesiod: Theogonien 155 Ovid: Metamorphoses 157 : 159 Friedrich Nietzsche: Die fröhliche Wissenschaft 159 : 159 : 160 Vergil: Eclogae 163 Ovid: Metamorphoses 174 William Shakespeare: The Taming of the Shrew 177 : 178 : 179 : 180 : 184 : 188 : 189 : 192 Ovid: Fasti 193 David Hume: A Treatise upon Human Nature 195 Ovid: Metamorphoses 197 Baba Yaga 203 : 204 : 204 : 207 Homer: Til Aphrodite 209 Euripides: Bakchanter 214 Euripides: Ifigenia i Aulis 215 Euripides: Ifigenia hos Taurerne 219 : 220 : 220 : 221 : 221 : 229 Zohar 231 : 233 : 235 : 236 : 236 : 237 : 237 : 239 : 239 : 240 : 240 : 240 : 242 Zohar 245 : 250 Zohar 254 : 254 : 256 : 256 : 257 : 257 Zohar 257 : 258 : 259 Charles Baudelaire: Les fleurs du mal 263 : 264 Zohar 264 : 265 Zohar 274 Parmenides: Om naturen 276 : 276 Parmenides: Om naturen 277 : 277 : 280 : 281 The Thunder 285 William Blake: Auguries of Innocence 288 : 289 : 290 : 293 : 301 : 304 : 304 : 304 : 304 : 305 : 306 : 310 : 310 : 312 : 314 : 314 : 316 : 317 : 318 : 319 : 321 : 323 William Shakespeare: Hamlet 323 : 326 : 328 : 331 : 338 : 336 : 337 : 342 : 346 : 347 John Milton: Paradise Lost 348 : 348 : 348 : 348 : 351 : 351 : 351 : 353 : 355 : 355 : Jonathan Swift: Thoughts on Various Subjects

SITATER 228 Det kan forekomme oss en vigtig distinktion, om denne "forloesning er personlig eller komisk, men i en verdensoppfattelse, hvor kosmos i meget reel forstand er det enkelte menneske, er den mindre vigtig.

258 Verdens motstand er med andre ord vores motstand. Magien skal altsaa ikke ses som endnu en snedig maade at tvinge naturen paa, men tvaertimod et middel til at goere mennesket til en del av naturen, som det var engang.

283 Materialismens stoerste problem er, at den motsier seg selv ved at glemme det fysiologiske grundlag for al erkendelse. Verden er ikke fundamentalt en matematisk formel, men et organisk behov. [Sett Avsnitt] Derfor kan den heller ikke forstaas gennem akademisk afstandstagen, men kun ved lidenskabelig deltagelse. Man kan ikke laere at transcendere (udelukkende) af en bog, mere end man kan laere at traekke vejret.

286 Han glemmer at beskytte sig og smitter sine elskerinder med en udoedelig sygdom, som vi gerne ser som et fromt haab, men ikke som en frygtelig fysisk realitet. [Avsnitt] Det hele bliver saa ubehageligt virkeligt, naar the deal jo netop var, at vi kunne beholde vores "tro", saa lenge vi insisterede aa det uskadeligt symbolske ved hele affaeren. Selv har jeg aldrig kunnet se meningen med voksfrugter.

294 Noegent og forsvarsloest, af en klimatologisk katastrofe bragt til udryddelsens rand, fik det en tjener, intelligensen, som endte som dets herre. Udstyret med en evne til at sortere korn fra smaasten lod det sig grive af en besaettelse med hensyn til at sortere universet.

408 Den sunde seksualitet er, som vi har set, opfundet af kirken og blot viderefoert af psykoanalysen? Og ligesom der kan vaere noget manende ved synd, kan tilsvarende udlaegninger af den "infantile" seksualitet (som man naturligvis maa forvente af infantile kulturer) have en paedagogisk effekt.

429 En saadan umiddelbar agressivitet er aldrig ondskabsfuld, men er blot udtryk for et menneskes evne til at tilfredsstille sine behov. Naar driften er saa staerk, viser den sig imidlertid som noget mere end blot og bar behovsopfyldelse, og kan som saadan naesten vaere altruistisk eller i det mindste selvudslettende.

443.1 Vi er vel efterhaanden naaet [norsk: naadd] til den erkendelse, at der snarere er tale om, at vores hverdag er en "haemmet" udgave af den konceptualisation, hjernen helst vil udstyre os med.

443.2 Hvis det ikke var, fordi seksualiteten var kongevejen til det overnaturlige, ville der jo ikke vaere noget farligt ved den, og der ville ikke vaere nogen grund til at advare mod eller rase over, hvilken parringsdans voksne mennesker har valgt.

458 sitat (slutt?)

513 Konceptualisation er definition, afgraensning, idet enhver idé kan siges at vaere defineret ved sin komplementaere definitionsmaengde, alt, hvad den ikke er.

522 Vi vender os med andre ord paa forhaand bort fra verden med afsky, vi ser aldrig denne selv for skyen af skilte, og derfor opdager vi aldrig, at jungelloven ikke er selvopretholdelse, men selvopofrelse. Dyr er ikke i besiddelse af noget ego, der kunne goere dem til egoister. [Afsnitt] Alturismen er med andre ord det dyriske i os, noget, man aldrig vil faa denne verdens Moellehaver og La Vey'er til at forstaa. Liv eller eksistens er kaerlighed, og kaerlighed er smerte, men ogsaa glaede.

541 Feil

550 Vi er kommet en lang vej. Det Overnaturlige er saa gammelt som Mennesket, paa en maade er det Mennesket, den mystiske kraft, der staar bag den konceptualiserede verden. [Avsnitt] Det er det paradoksale ved vores eksistens, at vi paa én gang staar i og bag verden. Dette er uacceptabelt for hjernen, hvorfor den spalter verden opp i iagttager og iakttaget, og siden iagttageren i aktiv og passiv. [Avsnitt] Den aktive iagttager bliver da (det filosofiske begreb) Gud, i praksis til det grundlaeggende, eksistensbefordrende liv i alle ting, aand. I den religioese oplevelse bliver de to atter ét, det menneskelige og guddommelige. [Avsnitt] Dette er den dybeste betydning af det moderne udtryk "tro", ikke adhaerens til en dogmatisk konstruksjon, men den betingelsesloese, og derfor viljeloese hengivelse til det guddommelige, der somme tider kalles Kaerlighed. Personligheden transcenderes, det, der bestemmer vores forhold til en ydre verden, der ikke laengere er ydre.

575 feil

580 Idealerne er de samme, "folkeviljen", den retfaerdige krig, etc. Tilbage er kun spoergsmaalet: Where do we go from here? [Avsnitt] For det foerste ville det jo vaere rart, hvis vi kunne laere af vore fejltagelser. Liberalismen har spilt fallit, mens socialismen, hvor den slog igennem udviklede sig til det "uhyre", den bekaempede. [Avsnitt] Det er fristende - for den fantasiloese en forudsaetning - med disse helhedsloesninger, men deres track record er ikke god. Har vi laert noget, maa det vaere, at enhver "revolution" maa tage udgangspunkt i det enkelte menneske. [Avsnitt] Paa denne maade aendrer vi ikke noget overnight, men alternativet er brutale og kortlivede provisoriske regeringer. Alt dette krever naturligvis en grundlaeggende tro paa mennesket, som poeterne hidtil har vaeret ene om. [Avsnitt] I mellomtiden risikerer vi at blive loebet over ende ag "historiske" kraefter. Aartusindskiftet var naesten en skuffelse, vi havde ventet noget lidt mere dramatisk. [Avsnitt] Saa kom det:[feil; stor A?] angrepet paa World Trade Center - et ganske umiskendeligt tegn, maa man sige. Wagner beskriver situasjonen admirabelt, som en uhyre vulkan, der af og til sender en roegsoejle i vejret, "als feurige Vorboten". [Avsnitt] Der er dog ingen fare paa faerde: Ved det naeste hofbal vil "terrorismen" kunne udstilles i bur og laenker. Imens afventer generalen den fjendtlige haers ankomst, men moedes kun af Nacht und Nebel fra sine egne kanoner. [Avsnitt] Artilleriet er imponerende, naar en tilfaeldig landsby i et tilfaeldig land gaar opp i roeg, men vi ved jo godt at Fjenden ikke var hjemme - han er for evigt hic et ubique og derfor uden for vor raekkevidde, hvor mange pressekonferanser vi end indkalder til. Han er ikke laengere en stat, vi kan moede paa slagmarken, men individet, der ikke lader sig imponere af demokrati og udvikling, men afryster massevirkningen med slaaende kraft, desperationens Notung. [Avsnitt] Vi kan ikke sanktionere hans raseri, men naar vi kalder det uforstaaeligt, arbejder vi free-lance for propagandaministeriet. Spoergsmaalet er saaledes ikke laengere, hvordan mennesket skal befries, men hvordan denne befrielse undgaar at blive altoedeleggende.

581 Religionen represaenterer et forsoeg paa at komme om bag den faenomenale virkelighed, men ikke som i naturvidenskaben, hvor vi bag spejlet finder et spejl. Det er den besynderligste selvmodsigelse ved det saakaldt materialistiske verdensbillede, at den verden, vi soeger bag sanseverdenen, baerer alle sanseverdenens kendetegn. Dermed bliver dualismen en blot og bar reduplikation, omtrent som naar vi opfatter den overnaturlige faenomenologi som udtryk for (endnu) uerkendte naturlove, de fristende skjulte variable. Naturligvis er der kun, hvad vi kan se, for - som Berkeley indsaa - at vaere er at blive set.

582 At finde motivet til verden og at opretholde, eventuelt gjenoprette forbindelsen til det, er religionens opgave.

583 Desverre kan jeg ikke levere nogen almaegtig Gud foroven - eller forneden - men det betyder ikke, at der ikke er en etik i alt dette her (en skjult dagsorden - taenkte vi det ikke nok!). Det er imidlertid ikke nogen traditionel pegefingermoral, den er uhyre pragmatisk. [Avsnitt] Hvis man vil omgaas loever privat, er der ting, man ikke goer. Himlen er velsignelse, hvorfor himlen er lukket for den selvgode (that leaves out the Christians). [...] Vi giver hellere end tager. Vi er ikke bange for at blive for fattige, men for at blive for rige. [Avsnitt]

[Avsnitt]

[Avsnitt] [Avsnitt]

[Avsnitt]

584-585

596

608

608 feil

622

626

652

653

655

656

673 feil

675

676

Dikt 5/3/2006

1 En danske mot etabliss'mentet loesnet lenker, aanden foer var fange Han rev gjoekreiret vekk, til vaar borgeraands skrekk. Og fuglungen: Foerst naa kan den lande.

2 Teppet bort vaar nysgjerrighet rykket med ditt ord vi umiddelbart fryktet, en landing for hard tanken frukter bar spredte vinger naar alt kom til stykket

3 Neutzsky-Wulff han all tvil tar av dage Tid i retrospekt: Minner kun vage Lukk hans verden opp Knytt vaart sinn til vaar kropp Uforferdet i vellystens hage

4 Kun Filantrop, misogyn fordriver selv om aaket ei skyld naa bedyrer la maskene falle beruselsen gjalle/tralle saa etter pusten vaart vesen hiver

5 Selv geniet seg stundom vil spoerre: Hvilken leser har mot til aa toerre, aa fornekte alt, ja selv "rett" og "galt" livets sankthansbaal oppunder noere?

6 Konge ensom du er blant gemene vaare skritt altfor smaa, altfor sene. Dine fyrtaarn av brann asken tilfoeres vann i ny fremtid du ei er alene

7 Fra klam prestehaand, penger sterile vil til kilden din toerste vil ile Din kunnskap enorm vil skape en storm. Evig naa fordums dogmer maa hvile!

8 Skal vi lindre vaar moder jords feber kan det trenges at hver og en krever av seg selv vekstsmerte la oss korset sverte samt dem som for mammon kun streber

9 Til mesteren skal ikke svares vi vil lytte, skal brasene klares laer oss mer vise mann vi og jord da kun kan i vaar stoepeform lenger bevares

10 Saa vi avslutter ydmykt med spoersmaal: Tempelpiken: fikk hun hoere barns gnaal etter mang en lang natt med en jockey besatt? Hilsen skjenket til deg: Beste skussmaal!

Et PS. snek seg inn uoppdaget Med norsk, fransk, engelsk noen beklaget Arabisk, russisk spansk hvilket land byr til dans for en hungrig, ny innen spraakfaget?

Notater

Jeg vaakner fra konsensusen fordi foelelser er mer virkelige enn eskistensen. Naa faller jeg ned i den eneste sanne konsensus. Kjaerligheten. Vi har behov for aa vaere paa boelgelengde. Jeg trenger noen som stiller de samme spoersmaalene som meg, men fra en annen synsvinkel. Denne plattformen er alt det er mellom oss for oeyeblikket. Men det er allerede slettes ikke daarlig. Vaare energier (skalarer) interfererer og danner sammen én kraft (vektor) stoerre enn vaare to alene. Jeg klynger leg til den rasjonelle tanke ikke bare fordi den skiller meg fra dyrene, men fordi det er den eneste jeg kan forklare. Jeg opplever daglig uforklarlige hendelser, men er redd for aa stagnere og passivisere meg selv hvis jeg tilskriver dem religioes eller metafysisk karakter. Den indre stemmen ...

Paa flyet hjem 18/12/05 [...]se studmail 5/3/2006... Du ramser igjen opp dine bagateller som om de fortjente oppmerksomhet. Men hoerer du godt etter kan du hoere ropene. Du har dessverre blitt herdet med aarene. Stoeyen som omgaar deg, mennesker, maskiner og den evigebakgrunnsmusikk holder deg vekk fra aa tenke. Men lytter du et oyeblikk hoerer du samvittigheten gnage med smaa knirk. Saa du parerer slaget umiddelbart fordi du ikke vil ta inn over deg at du maa endre deg. Mye. Din hverdag er meningsloes, ikke maalt i rasjonaliteten som har forfoert deg, men i kjaerlighet. Den er fortrengt til kjoeper og selgers falske smil/ Dine ristende skuldre er samtykket maktovergriperne ber om. Men du er like skyldig. Foerst og fremst fordi du vet hva du er en del av, men like mye ogsaa grunnet din likegyldige aksept. Det koster aa ta del i andres smerte. Men saa utrolig mye mindre for deg enn for dem som virkelig lider. Det tar tid aa tenke paa andren, men uten tanken, hva er vel din egen tid verdt? Gjoer deg selv den tvingende noedvendighet of lytt til den indre knirkinge. Det er den som gjoer deg til menneske. Du levde nok en gang, naar tiden kom og tanken var fri. Naa sitter du paa kne for systemets kunstige lover. Eksisterende. Ta tilbake det som er ditt: Livet. Men mest fordi du kun kan leve gjennom andre. Kjenn din biologiske natur strutte. Under den pregede haarde hud har ikke blodet gitt opp sin livskamp. DU har vaert nektet innsikt, velvillig stirrende paa de flakkende, bleke skygger. Skal du "finne deg sjael" i, maa du begynne aa lete snart! Med dine materielle rikdommer har du valget: Ta det ansvar makt medfoerer eller del den! Trekk til deg albuene og strekk ut hendene dine. Samarbeidet maa begynne med deg. Innse at da verden har en gitt mengde ressurser til en gitt mengde mennesker maa dine privilegier vaere generasjonelt akkumulerte. Voks opp, min soenn! for du er et barn av din tid. Saa del, min venn! For graver du litt dypere vil du intet finne enn altruismen.

Det har seg naa en gang slik at vi mennesker har en tendens til aa bli vaere kreasjoner underdanige. Vaart nysgjerrige driv er, ikke alltid et kjaerlig et. Vaar historie er blodig, selv om vaar skjoere bliven var et kjaerlighetens avkom. Mennesket er nettopp det utrolige regnestykket at to pluss to er mer enn fire. Av ymse aarsaker er ditt vesen derfor alt annet enn rasjonelt. Kan du saa erindre det overoesende takknemlige smil du fikk sist gang du gjorde noen en tjeneste? Smilet, maa vaere en av verdens mest diskontagioese epidemier. Det er derfor det resonante menneske samler paa dem. Smilene altsaa.

De fleste mennesker har gjenklang for de sosiale toner. Samarbeidet, forstaaelsen av det eksterne, kjaerlighet og selvoppofrelse ligger i den resonantes natur. Denne dybden er den viktigste delen av vaart musikkinstrument, og resonanskassen saadan tvingende noedvendig for aa kunne oppnaa samklang. Det er denn humanistiske dansen, i sin skjoenneste form blottet for bokreligionenes (kristendoms, joededommens og islams) moralisme, liberalismens merkantile sosialrealisme og naturvitenskapens rasjonelle dogmer, som skiller de foedte fra de tilstedevaerende. Det levende menneske vet aa nyte sine andpustne aandedrag. Vel lever pessimisten lengre grunnet sin overforsiktige livsfilosofi. Men hvem saa livet dreier seg om sekundende fremfor om deres innhold? Da heller bohemens piker, vin og sang enn livsfornekterens soelibat, blomkaal og altergang [ikke giftemaal]. Den levende gjoer tre toner til en symfoni, noe som er langt bedre enn aa mette en skare med et par fisk. Den levende fornekter ikke sitt brusende blod, men gjoer kvelden om til morgengry. Den aandende trekker hvert pust helt ned i frykt for (at) det er det siste. Han lar livets gave kaste av seg der han gledes [-r seg?] mest over andre.

"Den aandende trekker de dype pust. Resonansen lyder: Samklang. Hans gaver til naere; av flust. Dobbel glede har faar i sitt fang.

Nok et smil han samler, ved dagtid han famler. Ved natterstid ser han best. Med Venus han danser og svinser og svanser. Av henne holder han mest.

Musikken han finner hos livets loevinner, de spiller han opp til dans. Og med fotsteg rappe, om aeren han kappe kan natten lang uten stans.

Paa laaven det dirrer av par som svirrer omkring med oeyne i baand. Men ved bordet der drikker beruset en kikker altfor blyg for en pikehaand.

Braat slatten den stopper frem fra moerket hopper Dionysos, (med) reia paa slep. Fulgt av nagende mumling akutt en fortumling foer vinguden tyr til et knep!

Fra en brusende toenne av vindruer groenne, livets dypere mening traar frem Laavens moene saa letter, drukne smil omkull detter festens klimaks er atter naadd dem.

Den eneste edru gjoer valget med omhu og finner den fagreste moe. Hans vin saa beruser leken, blod iltert bruser voldsomt ender saa i hennes doed.

De forkomne opp vekkes selvtilliten svekkes sorg over det livloese kjoed. Sannheten maa hevdes et offer jo krevdes! (Et) Dionysos levebroed.

Dikt ENW

Til fjellgeita paa svimlende hoeyde naar ei hovmodet til de fornoeyde Det er kamp mellom dem og de strides om hvem som vil forlate slagmarken uboeyde

Hopen gresser det raatnende foede, spiser gull eller aere fra doede. Men en underernaert killing finner det svaert og tar beina fatt etter friskt foede.

Moren breker med frykt: Hvis den lille naa i fjellheimen skal seg forville Hvordan skal det saa gaa, vi han ei vil forstaa hvis han vender tilbake helt[. Sinn] stille

Europas voldtekt

Den tyske struktur kastet vaapen, tok kremmerlivet fatt, den taapen!

Tviholdt paa bibel og krone Dansk politiker, ned fra din "trone"!

Med blikket paa navlen, mettet med fisk fant nordmannen svart gull, ble egosentrisk

Fra havets soelv og fra jordskorpas [moder jords] varme hoestet isoeya rikt uten harme

IKEA, jeg ruller, "beyond". Gul og blaa roemmer min aand.

Pundet Matriarken Staffasje. Vis imperiet til sin garasje.

Be-ne-lux, toennesild, dopdeal, red-light og De-Beers: Lib'ralistsmil

Fra Wien nostalgiske toner En hvitsnipp og hvitfrakk som kloner

I Plzn gaar foeden ned utygd for sans-abris[husloese]: Null sosialtrygd

Paa hoeyden i Buda staar bossen. Med "lebensraum" blir han kolossen.

B[kyrillisk]eograd, av EU stenges ute. Lillebror i oest seilte "feil" skute.

IRA, saerdeles triggerhappy Foed barn, drikk whisky, then take your nappy.

Arroganse kultur og skvalder Eliten ["Hi-Tech"] her har naadd en hoey alder

"Viva [todos(?)]los separatistas" Gi tilbake fra dine "conquistas"

Saa av flaska fra Porto trekk korken Fordums Armada: [Handelsflaaten] strandet og morken

La pedoene i Vatikanet Med Gud skjedde To-tusen-aars-ranet

Bankeland, Svindelby fullt av snobber: Noeytralt plyndres alt annet enn kobber

I Athen filosofkonger doede Jesus foedtes med sitt helligbroede [med de tanker de en gang ga foede]

Tyrkia fanden tilboe to lanker, Kremmer'n nektet. Grunn? Landets "skavanker"

Fra Dneprs todeling lyste Oransje folk mistet raskt "Vestlig allianse"

I Warzawa kapital-stoevere Jesus, henger mellom to roevere

Tusen sjoer talte bratt i "handsfree" Ugrisk(t) delte litt med seg Helsinki

Svartbjoernen venter i hi vaarsvaler; ressurshost fra Sibirs vinterdaler

Europeere barn av geopolitisk konkurranse Ta naa oppgjoer med vaar borgerlige arroganse!

Legg paa hylla vaart flagg, maa humanismen vaere knagg! Broedre er vi, sammen bedre vi kan danse

[Sauerkraut Knachwurst? Dig in! Outburst...

Tuborg. Aalborg. Hjertesorg. Karikatur. Baertur.

Bunad Nabo? Stabeis. Europa, Olje. Blaaveis]

Louvre 22/2

Pomone, Parsifal, Silène, Isis

Gabriel - Jules Thomas - Virgile Clésiger (s) Salmson (sverige) Thaulow, Fritz (Norge) Gaugin ! - Areareu Bernard Degas Renoir! Caillebotte Fantin-Latour Fremiet Barrias Delville - ecole Platon Hodler Frédéric - ouvrier Coutan (s) - aigles Gerôme - (s) gladiators, Grecs Courmon - Caïn Detaille Maillot (s) Van Gogh - d'Auvers, Portraits de l'artiste Monet - peuples, meules, femme à l'ombrehu, argenteuil Falguière (s) Fremiet - Pan Carpeaux (s)! Manet Millet! Courbet - l'origine de monde Redon (GR) Lévy-Dhunner Lacambe Seurat - Cirque Signac - Papes, Puits Cross - Pardigon Matisse (prikkbilde) Lemmen Rysselberghe

Esope - Fables

Daniel Loayza Esope - Fables. ISBN - 2-08-070721-3

ENW, DO s 436 - Fablen som vi kender den fra AEsop adskiller sig saaledes fra eventyret ved at vaere en allegori, om end moralen ofte ikke er mere opbyggelig end at that is the way of the world.

Fables d'importance

Premier: Le Numero. Entre parentheses: Le Chapitre dans B.E. Perry l'Aesopica

86 (157) 90 (117) 98 (106) ! 99 (2) 101 (124) 103 (111) 130 (159) 131 (164) 133 (185) 152 (217) 153 (221) 155 (224) 156 (230) 159 (237) 165 (245) 168 (251) 172 (214) 174 (261) 177 (258) 179 (273) ! 181 (141) 193 (283) 200 (296) 209 (313) 216 (331) 219 (334) 220 (145) 224 (327) ! 226 (Hare, skilpadde) ! 228 (353) ! 235 (242) 236 (255) 257 (194)

Platon - La république

ENW s29 Où la connaissance rencontre la realité on trouve un point de disparition. Dualisme: interne-externe => psychologique-physique Rationalité est apparenté au sens (mening). On peut avoir une compréhension intuitive des verités mathematiques (parce que la validité d'eux ne dépendent pas d'experience) et cette comprehension est pour Platon une reference à un etat preexistentiel, l'anamnese.

32 Alfred North Whitehead: Plato 33 Platon represente une transition entre la religion et la philosophie. L'etat de Platon est influencé des ideaux de Sparte. Les intelligent vont gouverner. Une classe de (Hersker) avec une education philosophique: L'aristocratie, la gouvernance des meilleurs. Les meilleurs hommes sont producée en série. Les maîtres existent pour ?

Classes: 1. La2. 3.

Platon n'est pas idéaliste comme on le dit. Le monde de Platon n'est nullement un songe ; au contraire, dur comme le diamant et toujours le même. C'est notre vie qui est un songe ; car nos souvenirs sont des ombres pâles. - Alain

Les Lois 8/3/2006 s 126 Aussi disons nous que, pour l'essentiel, éduquer, c'est élever correctement, [...]

[1]

15.03.2006

Que sais-je ? La littérature grecque (Fernand Robert) PUF (1971)

s89 Né en 427 av JC platon apparthenait à une famille aristocratique d'Athenes. Condamnation et mort de Socrate en 399. Après il partait d'Athènes et voyagea pendant plusieurs années. Il visita surtout Egypte et, en revenant à Athènes en 388, Sicile. Fonda "l'Académie". Platon mourût en 347.

In 1994, Engelbreth Larsen had written Forsvar for verden <18> , an introduction to Neutzsky-Wulff's authorship and philosophy.

Dogma

Europa i smia: En greker i sprang men simlpere krefter enn aanden har trang til haandfaste spoersmaal, dogmer til svar En misantrop foedes, "stiger opp" til sin far.

Selv den praktiske romer, hans kuppel og vei forstaar tidens tann og takker for seg.

Polyteistiske kjemper nektet aa tro hva som skulle vokse ut fra deres blod, aarhundrer i tukthus for sinn og kropp Den moerke tid enda intakt av en propp.

Det mest inhumane som kan tenkes, av alt den verste av skriftreligionene har talt Den kristne deom skremmer mennesket fra livet, synden utbasuneres og uler i sivet.

Et aak av en lyte, en lenke saa tung. Atlas kroep til korset, om enn saa ung!

Dogmatiske fedre slo ring om vold, med oensket om aa legge oss alle i mold. Med fromhet, gudfrykt, hat saa syrlig laa vi der, mennesket! En mannsalder for tidlig.

Og kvinnen, den elskende som aldri ble hatet Hvordan vil "Gud" veie opp for tapet av menneskets mest biologiske trang; kjaerlighetens dans, en iboende hang?

Til det jordiske, humane livet i dag, uten kvelende geistlighets livsfjerne nag.

Hvordan bringe tilbake en fordums glans fra gullalderens time, dens blomsterkrans paa hodet til mennesket, til kvinnen kjaer, en pur humanisme, kun den staar meg naer.

Hvor brakk danseren foten, hvor roek lyrens streng Naar fopestet de den friskeste [sol- ?]sommersoleng? Jeg undres av hatet som piskes frem av korrupte marionetter. Ja, det er dem!

Som saar splid og hat med tomme ord, som saar kvelende ugress i vaarfrisk jord. Det er mennesker svakere enn det system, som i den foerste stund ble skapt selv, av dem!

Kapitalens logikk kjenner ingen vinner, det er rundt den vaart samfunn naa spinner! Poet, filosof, aandsarbeider, aandskjempe. Du er mektig lei av aa lempe!

Paa aak som ble gitt detg av bonden, av kremmer. De toeylet vaare alles lemmer! Med handlingsrom lammet, med aand i bur Snart kommer vaar arts siste tur.

Verst sulter arbeideren tidlig gammel, han loenn settes stadig paa lavere skammel. Med blodslit for kampen om bakerens broed, justeres pris selv ikke i noed!

Parasitten er oppfinnsom, som virus aa regne Den selv, om enn sist, snart vil segne. For materialismen ser ut i det fjerne uten aa ense det elendige naere!

...

Familieliv

Den tenker paa sekundets ran av profitt paa det den vil eie, det som er sitt, Selv naar dens egen mor, jorden [FEIL RYTME!] er syk av feber akk hvor langsiktigheten aldri paa dens hjerne kleber!

Han forstaar ikke kremmeren, sine egne tunger, At moren driver hans lunger! Hvor de lider av livskamp, hans yngste brodre har fremskaffet markens groede!

Hvor de eldre broedre, dog yngre enn materialisten, aksepterer han og den moralske bristen! Deres skuldre hevet, deres hoder boeyde de rekker ikke opp til sin egen hoeyde!

De dreper med system, med aksept saa kald sine yngste broedre i hopetall. Alle en del av en falsk pyramide, en blankpusset medalje, uten bakside.

Aa, broedre! Hvor sporet deres aand av veien? Hvorfor gikk dere alle i [ad?] samme leien? Den minste av flokken paa seks er doedsdoemt, hans sultne skrik er evig forsoemt.

Han har ikke sin marginale kvote av det som skal til for aa bote! Paa sultens hunger, den allemannsrett som skal gjelde: Kunne daglig bli mett!

Av siste krefter han loefter en haand, den eldste straffer saa hans "tiggerhaand" til tross for den eneste rettmessige boenn, sin rett til aa faa sin fortjente loenn.

Den eldste som eier gaardens maskiner, han haaver inn penger fra de yngre som griner. Hans middagslur har blitt lenger og lenger, tidobbelt forspist av den kvote han trenger.

Den overforbrukende livsstil han lever alt for mye av hans mor og hans broedre krever. Hun syk av hans soeppel, den kvalme sigarlukt de sultne av hans manglende selvtukt.

Hva krever de av han? Kun rettferdig handel/ At alle har sameksisterende vandel. At alle vil yte for familiens beste, at alle ta haand om sin sultne neste.

Noen er sterke, andre er kloke. Hvordan saa loese familiens floke? Kimen til misnoeye lyst til aa drepe, kommer fra eldstemanns nihalede svepe.

Fotlenker, skatter og blodslit tungt, gjoer alderen dobbel for sinn saa ungt. Den stoerstes syke tok en avvei, som ventet, da den avdoede faren skrev i testamentet:

A livet til fem broedre og moren var vekk! [mangler 3 linjer!] ? ?

For slik ble saa praksis med eldstemanns lune Han tvang dem umiddelbart ut i tunet. Ja selv hans mor som ga han sitt liv, falt soender og sammen, av umenneskelig driv.

De minsten, som nevnt, slet seg huden loes, paa vinteren mest av alle de froes. De fikk den beskjed seg imellom aa kjempe, men uten om sammen, hvordan steiner lempe?

Med den korpulente eldste ble livet en kamp. Hver og en maatte slite for aa foe en slamp som vel kunne snakke, men intet visste hadde arvet sin rolle, det usleste triste.

Han vaaknet til tider, mer med anger enn roedme av den minstes graat, fra sin slumrene soedme. Han var brydd tyrannisk mot blodet han delte, da han atter en gang ut minstemann skjelte.

Hvordan kunne han takle med spott og sinne, aa vaepnet til tennene "konkurransen" vinne? Foedt inn som herre det vanskelig demrer at du pliktes ansvarlig for de du belemrer.

Tiden gikk kropper sultet, seg skadet og pinte et voksende hat gjorde broedrene sinte. Innestengt, mest i den minste det boblet, hans haar mistet glansen, men krefter seg fordoblet

En dag ressentimentet overtak fikk han i kamp med sin eldste storebror gikk, under angrepet bet han av fire taer, men stoerstebroer svarte med et skjult gevaer.

Den svake maa lide i urettferdighetens navn, mens av han den sterke seg kun har gjort gavn, Den minste ad til doeden vandret, mens tortur og slag hans broedre klandret.

[brudd i handling]

Kun Moren kjente kunsten aa rydde og overmett eldstemann det stadig fullt spydde Hun ble sliten, og trett, mer treg for hver oekt. En middels stor bror ymtet frempaa med kloekt: Naa maa du ta deg sammen du eldste, for om moren vaar doer, oss ingen kan frelse!

Bryskt saadde med vold igjen "herren" en tvil, om morens helse var saa ustabil. Den mellomste broren var "foere var" meddelte gjengen hvor dette ad bar.

Broedrene seg litt imellom delte, men den, naa minste, raskt seg meldte, til tale og rettmessig pekte paa at dette ikke lenge kunne gaa:

Marginalt karret han seg gjennom livet, og maatte naa etter pusten hive. Broedrene kjente av skam at det stakk, under snippen i hjertet av disse ve og akk.

De uansett alle om kort tid var doede, om sengen til moren en dag laa oede da hygiene, saa sykdom kun moren stelte uten henne de raskt siste dager kunne telle

En forspist, dekadent og tyrann raadet over huset, sine broedre han aldri benaadet fra straff med pisk, med haand saa hard, tenk dette ble arven de fikk fra far!

[FIKS!] Forsoning ble tilbudt, gaarsdag til tross, til selvutnevnt "herre", til gaardens "boss". Naa, av hat, saa de broren slaa hun han var soenn av Livstroette paa aaker, de naa fratatt var soendag!

Varesalg fra kremmer, prest og kjoepmann Naa krevdes penger for morens livsvann. De fikk ikke soevn nok og kun de storste nok naering til aa doeyve sult og toerste.

Mas fra laerer, pedant og naboen rik hoerte de ikke vaare magers skrik?

Deres roller var tomme, deres neser i vaeret de gikk lettfoett med titler tunge aa baere! Det var ingen speil, ingen innsikt i selvet/ Det eneste bankmenn kjenner er hvelvet!

[HUFF!] Soekkvaate tunger av svette slikket bevende rygg saliva og magesyre ble kokt, hverandre gitt brygg! Vi vrengtes av orgien, vi som manglet til morgendagen utakknemligheten ubeskrivelig, legitimert av prestekragen.

Overklassens internsplid og frekvente albuebruk tvang hverandre ned som spyttslikkere, der sittende paa huk De prostituerte sine kropper, ja selv sitt trange sinn For oss var Mor ved doeden, for de: Situasjon vinn-vinn.

Det tellende var frendens mer lette pengepung, en hore de fikk eie, selvtilfredshet saa tung. Livet selv ble dressen, fasaden et falskt smil, mens innholdet bak skallet var tomrom. Uten tvil.

De stjal fra sine egne, de beste tyver vant, det gikk saa langsomt opp for dem, foerst naar egen bukse brant. De levde paa vaart arbeid, vaart slit, vaar graat, vaart liv. Deres utnytting saa grusom kun til kjoep litt bruk og hiv.

Selv naar minstemann, den fattigste av oss fikk nok av vold saa strukturell,saa kald, det uteble; et sjokk. Selv her, foer siste utvei, et drap paa egen bror vi ikke har i tankene annet enn vaar kjaere mor.

For hun har gitt oss livet, dog hennes lune gaar i ring. Hun raust oss ga et liv, men tok tilbake ingenting. Vi klarer oss med hennes hjelp ut livene vi fikk, men hennes barnebarn vil doe hvis hun gaar veien som vi gikk.

Vi er alle oss fra samme, gavmilde vakre skjoed. Vi kjemper livet gjennom, for vaare barn, med gloed. Den gaven vi saa enkelt, tok i mot med hender smaa, maa gaa videre til vaare barn, hvis livet skal bestaa.

[WHAT?] Hun, gaar fremfor alt, for kveler vi henne blir den respirerende navlestrengen doedkjoett. Er hun sint brennes vi, drikker vi hennes vann ser hun roedt. Hun er oss, som vi er hun, og pleier vi henne metter hun hver en munn.

Slutt...

11/03/2006

Anne Balansard - Du pseudos de la Republique au logos du Timée : qui s'agit de convaincre ? dans Kairos (2002) Revue de Philosophie presses universitaires du Mirail (nr 19) - Platon S7 [...] Dans la cité qu'élabore Socrate dans la Republique, les Gardiens recevrons une éducation musicale et gymnastique.

S23 [...] Le mythe est un objet de croyance et la croyance est un mobile d'action efficace; l'oeuvre du fondateur est de l'orienter éthiquement. [...] la cité n'est pas l'instrument d'un enrichissement personnel, la cité est sous la garde ("les hommes armés") d'âmes naturellement riches. Le mythe substitue également un modèle de constitution (l'aristocratie) à un autre (la démocratie).

S25 Comme dans la République, ce muthos n'est pas l'indicible de la dialectique; Socrate le racante faute de mieux : parce qu'aucun des interlocuteurs ne tire sérieusement la conclusion de son échec dans la discussion. Les interlocuteurs sont incapable de logos : le muthos en tiendra lieu.

Luc Brisson s 31 [Constitution de l'intelligible s'apparentant à la fabrication du sensible?] s32: Trois sortes de réalités sont distinguées par Platon. 1)la Forme 2)Imitation de la Forme correspondante 3) Apparences qui n'ont pas de réalité propre. 3.1 = Naturelles 3.2 = Techniques [...] Dans ce contexte, la Forme se situe au sommet de la réalité. Elle se caractérise par son unité et son identité; cette dernière caractéristique impliquant qu'elle n'est pas soumise au changement, et qu'elle échappe de ce fait elle à génération et à la corruption.

[...] [...] [...] [...] [...]

http://www2.ac-toulouse.fr/philosophie/textesdephilosophes.htm#platon

Axezz 15:28, 29 March 2006 (UTC)

André!

Je partage quelques liens interessants.

http://www.marxists.org http://www.monthlyreview.org/1005burkett.htm (2 pages) http://www.monde-diplomatique.fr/ http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/index.html (Liberal, mais presque objectif!)

vois mon page de Wikipedia (la version allemande reste comme un bordel!)

http://www.enw.dk/ http://www.thelatinlibrary.com/ http://www.perseus.tufts.edu/ http://www.archive.com/ http://www.jstor.org/ (Marche de l'ecole) http://www.ac-nice.fr/philo/textes/biblio.htm http://www.univ-tlse2.fr/philo/breve.php3?id_breve=30

30/03/2006

Il y a dans l'homme trois êtres, enfermés comme en un même sac : un sage, un lion, une hydre ; nos pensées, nos colères, nos appétits ; la raison, le coeur ou courage, le ventre. Dans une cité idéale il y aurait trois classes, des philosophes pour les tâches de la pensées qui gouverne, des guerriers pour celles du courage, des travailleurs manuels pour nourrir le ventre. La justice, dans cette cité, ce serait que chacune des classes remplît exactement sa fonction, sans jamais rester en déçà ni aller au-delà. La justice en chacun de nous, c'est que chacun des trois êtres qui nous composent accomplisse son office propre ; c'est le maintien de notre équilibre intérieur.

p 92 [Que sais-je La litterature grecque - par Fernand Robert - Presses universitaires de France (1971)]

p 93 Qu'il ne soit pas plus permis de sacrifier l'action à la pensée que la pensée à l'action, que la faute suprême soit de s'échapper de l'une dans l'autre, telle est bien l'idée qui se dégage de toute la polémique de Platon contre les sophistes.

ibid 94 "Nul n'a tort volontairement". Or, l'essence du socratisme, c'est d'identifier l'une à l'autre la vie intellectuelle et la vie morale : notre manière de conduire nos actions ne peut pas obéir à d'autres règles que la conduite de nos pensées.

ibid 98/99 Nous vivons, selon "la République", prisonniers en une caverne, le dos tourné à l'entrée, regardant toujours la paroi du fond, où se meuvent des ombres : les objets du monde sensible ; derrière nous, séparés de nous par un mur, des personnages agitent, au-dessus du parapet, des figurines sans vie : ces figurines sont les êtres mathématiques , et ce sont leurs ombres qui sont portées sur la paroi ; elles ne sont donc que des intermediaires entre le monde sensible et les Idées ; les Idées, seules realités véritables, sont les personnages vivants : nous ne voyons même pas leurs ombres ; et la réalité suprême, c'est la source lumineuse, placée loin derrière nous, sans laquelle nous ne pourrions rien voir : l'Idée du bien est pour la vie de l'esprit ce qu'est le soleil dans le monde sensible. Cette captivité de notre âme, c'est son union avec le corps. Mais elle se souvient d'avoir, dans une vie antérieure, contamplé directement les Idées. En tout homme subsiste le souvenir de cette contemplation : souvenir assoupi, que la dialectique réveille ; la pensée, c'est ce réveil même.

Les Idées ou Formes dont parle Platon ne sont pas des pensées, mais des objets de la pensée. Ce sont les réalités intelligibles par opposition aux apparences sensibles. Etre platonicien, c'est juger que le monde est essensiellement intelligible et existe seulement par là ; que seule l'intelligence atteint la réalité : voilà par où le platonisme est la condition première de toute science.

p 100 La plus hautes de toutes sans laquelle aucune autre ne serait Idée, c'est l'Idée du bien. Penser, c'est tendre vers l'Idée du bien, puisque c'est tenter de concevoir la perfection de chaque Idée. Le grand mediteur de ce penchant universel à la perfection, c'est l'Amour [...] qui est ce qui nous fait dépasser notre condition de mortels. Il porte notre pensée au contact de l'éternel.

RUM 1/4/2006

s22 De mange brugsanvisninger gjorde ham nervoes. De gjorde den virkelig (?).

s27 Det stolte skib Menneske var gaaet den, tilbage laa de overlevende plaskende i vandet og ventede paa at blive taget op af en af det spredte redningsbaade.

s29 Det er taet trafik paa uvidenhedens landevej, og saa laenge man ikke slipper den forankoerendes baglygter af syne, kan det ikke gaa helt galt, eller ogsaa gaar det i det mindste lige saa galt for ham, hvilket er omtrent lige saa godt.

s30 Det var alt sammen udtryk for en proevet livsvisdom, som bestod i aa tie og lytte, indtil man fandt ud af, hvad konsensus var, og saa ellers saette sig til rette i denn virkelighed som i en laenestol med et godmodigt smil. Ved altid at forsvare midtersynspunktet forekom man sig selv at vaere udstyret med en naesten guddommelig fornuft.

S30/s31 I konkurrencesamfundet samarbejder man ved at vaere sig selv naest, kardinaldyderne er at feje for sin egen doer og at betale sin skat - saa lidt som muligt. Lov er lov, og lov skal holdes, men ingen foeler sig saa stor en idiot, som naar han ignorerer et smuthul.

s50 En bog er en levende plante, der bryder sten. Dens humus er et menneskehjerte af bloedende koed.

s79 Men hun var en rose nu, doemt til at visne paa silke.

s113 Det er saaledes vanskeligt med vores nuvaerende videnskabelige baggrund at forestille sig, at der skulle eksistere et eller andet 'livsprincip', der overlever det legeme, som det synes at vaere et produkt af.

s127 De havde haft det saa travlt med at komme ud i rummet, at de ikke et oejeblik havde overvejet, at de naturligvis ikke ville kunne fatte noget som helst af hvad de fandt derude. Bliver en guldfisk klogere af, at dens akvarium staar paa et bibliotek?

s138 Skoen passer aldrig Askepott, saa derfor hugger vi en hael og klipper en taa, for ellers ville vi aldri blive gift med vores ombejlede videnskabelige sandhed.

s201 Intet formaar at forvandle mennesker til uhyrer som moralisme.

s210 Mennesket er nysgerrigt og forsigtigt, ogsaa og isaer, naar det gjelder andre mennesker. Det er svaert og tage oejnene fra den aparte, men vi betragter ham ogsaa helst fra den anden side af gaden.

Vi proever at skelne mellom den, der bevidst skiller sig ud, og den "handicappede", men det er ikke altid let. Mennesker med saerlige svagheder kan udvikle saerlige evner.

s210 Hvis vi forkaster det vanartede, forkaster vi det nye. Det er hitlerisme.

s216-s218 Af alle ting jeg foretraekker bogen, den verden som kan rummes i et bind, og naar jeg aabner den, jeg aabner laagen ind til en dejlig have og gaar ind.

Der vandrer arm i arm med skoenne kvinder de helte, som har vundet deres gunst, der braender livets gloed paa alle kinder, thi der er kunsten liv, og livet kunst.

At oeve storvaerk er hver enkelts streben, at maale sig i aedel kappestrid, og alle har et visdomsord paa laeben, der grunder dybt og funkler klart af vid.

Men lukkede jeg bogen, fra min rude paa helt en anden verden syn jeg fik, der saa jeg moerke maend og kvinder lude med svage haender og et uklart blik.

I elskovs sted jeg had og mistro finder, og ussel vinding, hvor hint vaek jeg saa, der frygt og dumhed haand og laeber binder, og livets ord kan ingen mer forstaa.

Og livet flyder trindt imellem haender, som ingenting formaar at holde fast, slet ingenting det er, hvorfor man braender, og alt er overstaaet i en hast.

Af usselhed og dumhed man sig bryster, os slaar i raseri den store ned, med naestens svaghed man sig gerne troester og bader i sin middelmaadighed.

Da haaber jeg, en haer vil overraske og braende denne verden til dens rod, at atter op kan vokse af dens aske den gamle have, hvor engang den stod.

Da aner jeg, det hjaelper ingen toeddel med digte skrevet af en venlig mand. Nej, hvad der kraeves, er en dygtig boeddel saa naadeloes som oerkensolens brand.

Naar blod som vand paa jorden han udoeser, forynges skal den af det roede bad. Kom snart du gode draeber og forloeser! Jeg boejer mig i fryd for oeksens blad.

s223 Godhed er ikke nogen foelelse, det er en overenskomst.

s224 "Vi lever i et stort samfund, et overbefolket samfund, et trangt samfund. Det er ligesom psykiatrisk afdelingn hvor pasienterne medikeres lige saa meget for personalets skyld som for deres egen. Vi er jo noedt til aa passe ind, saa somme tider kan det vaere svaert at afgoere, om det er for individets eller systemets skyld, at vi insisterer paa konformitet.

s236 [I dikt] For Ét at ofre Alt

s237 Danielsen hoerte til det sidste. Han havde ikke kunnet deltage i den paniske fordoemmelse, og saadanne mennesker goer os altid uroligen vi foeler os sikrere, naar de spiller for det andet hold.

s246 Vi forstaar ikke laengere vores laengsel, vi tror, det er en laengsel efter mere magt, men det er laengslen efter den store afmagt, at vaere ét med stroemmen.

s246 Naar hjernen vaar er vaagen, frembringer den en konsistent verden af fortid, nutid og fremtid, af oplevet og erindret, anticiperet og imagineret. Den skaber lange aarsagsraekker og anbringer "os" i dem.

s271 For the sword outwears its sheath, and the soul wears out the breast, den hvileloese sjael.

Den der blant gaarsdagens folk lever i morgendagens land, vil altid vaere alene.

s296 "Jeg har mistet Alt. Hun var mit liv, min Livgiver, og jeg saa det ikke!

Hun vaekkede mig som solen og gav mig droemme som maanen, og hun opfyldte dem alle. Hun tjente meg, ja, men hun tjente mig ligesom solen, der tjener Jorden, skoent den er saa meget stoerre end den."

s296 "Som et barn, som en mand troede jeg, at det afgoerende var at skabe og oedelegge, men det er intet imod det at opretholde, at lade gro, det er saa insignifikant, som en befruktning er i forhold til en foedsel."

s296 "Hvor usselt er det ikke at tage de liv, hun har givet, i krig?"

s303 Katten i kassen er hverken doed eller levende, foer vi har konstateret, at den er det ene eller det andet. Paa det tidspunkt kan den imidlertid godt have vaeret det laenge.

s303 Det absurde er det modsatte af det, vi er vant til.

s313 "Loegn og illusjon. Fantasi, kunst og alle de forkerte teorier om verden.

Mennesket spekulerer jo, forstaar du. I stedet for at slaa op i fabrikkens brugsansvisning, gaar man i gang med en skruetraekker.

Og saa gaelder garantien ikke. Det hedder i fagsproget fortabelse."

s313 "Javist. Den Gyldne Regel er paa blot fem ord: GOER SOM DET BLIVER SAGT!"

"Jeg troede, det var: Elsk din naeste!"

"Ja. Den har Gud haft en del problemer med, saa den er blevet trukket tilbage. Der var for mange, der tog den alt for bogstaveligt."

s320 (overst til hoyre, venstre side?)

s322 1. Du er ikke alene. 2. De andre er ligesom dig. 3. Du kan ikke undvaere de andre. 4. De andre kan ikke undvaere dig. 5. Du skal goere dit bedste.

s327 Det er ikke en verden af tilfaeldighed, men af formaal. Jeg ved naturligvis godt, hvad en videnskabsmand vil sige: Verden bestaar af et utal af uendelige smaa biljardkugler, som, naar det faar lov til at rende ind i hinanden i tilstrekkelig stort antal i tilstraekkelig lang tid, bliver en rose.

s329 FEIL!

s330 Gud laver os grimme, saa han kan le ad os.

s331 Omhyggeligt trak han uret op med en noegle, han havde i sin vestelomme, og det slog et enkelt slag. Han drejede viserne, og uret slo to slag.

s338 Brand vaagnede ved, at hun smilede til ham med to munde, den ene over, den anden under hagen.

s338 ?

s339 Blodet begyndte at pible, fulgte kort kravebenene og skoed saa pludselig i vejret som en roed staengel, der har fundet tyngdekraften og stemmer imod den for at naa solen.

s340 "Nej. Den videnskabelige forklaring er en procedure. Virkelig forstaalse er oplevelse."

s341 Maanen virkede noegen, og han ledte lidt efter sig selv. Han undrede sig over sin undren over Jupiter og Saturn, indtil han forstod, at han saa dem med hendes oejne, for foerste gang, gled ut mellom stjernerne, som et barn i snevejr.

s347 "Ogsaa det tyvende aarhundredes menneske havde jaget, kaempet og elsket paa en skaerm. Den nye teknik havde gjort disse menneskers tilvaerelse rigere, ikke fattigere.

Naar der skal vaere plads til os alle sammen, kan der ikke vaere saa meget plads til hver. Det var civilisationens grundprincip."

s348 "Alt hvad det var muligt for et menneske at sanse, sansede han gennem den. Smerte og lyst, forventning og opfyldelse, straeben og sejr.

Det var ikke virkeligt, men havde hans forfedres koensroller vaeret det, deres kampe og aeresbevisninger? At aede sit broed i sit ansigts sved, at skabe sig et navn og forfoere den skoenne."

s356 Dr. Adams forstod straks, at han maatte vare sig for ikke aa

Bilder

s24 "Krig er en frygtelig ting," sagde han.

s204 Saa kom nazisterne og lagde grunden til det moderne retssystem ved at vaenne folk til at blive trukket ud af deres senge om natten af vildfremmede, men ekstremt retfaerdige mennesker.

s226 Men der var ikke plads til mennesker i den virkelighed, massemedierne skabte for borgeren, som muzak for slagtesvin.