Jump to content

User:Axezz/UndoneENW

From Wikipedia, the free encyclopedia

This is an old revision of this page, as edited by Axezz (talk | contribs) at 15:01, 31 March 2006 (ENW). The present address (URL) is a permanent link to this revision, which may differ significantly from the current revision.

ENW 1/3/2006

357 : Edgar Allan Poe: A Dream within a Dream 358 : 365 : 366 Teresa af Avila: Den hellige Teresa af Avilas liv fortalt af hende selv 369 Chretien du Troyes: Le Conte du Graal 376 : Cervantes: Don Quixote 378 John Milton: The History of Britain 380 : 382 Henrik Ibsen: Peer Gynt 383 Lord Tennyson: The Lady of Shalott 387 : 392 Nonnos: Dionysiaca 397 John Milton: Paradise Lost 397 : 399 John Milton: Paradise Lost 400 Chretien du Troyes: Le Chevalier de la Charette 410 : 412 T. S. Eliot: The Hollow Men 414 : 417 Ovid: Metamorphoses 418 Euripides: Bakchanter 418 Homer: Odysseen 423 : 424 : 425 : 426 : 427 Jacob & Wilhelm Grimm: Kinder und Hausmärchen 431 : 431 : 431 William Shakespeare: The Merchant of Venice 432 : 433 : 433 : 433 : 434 : 437 Jacob & Wilhelm Grimm: Kinder und Hausmärchen 444 : 445 Havamal 459 : 461 : 464 : 465 : 473 : 476 : 477 : 478 : 479 : 483 Zohar 484 : 487 : 490 Platon: Staten 494 Bogen om aktualisation 495 Hesiod: Theogonien 495 William Shakespeare: A Midsummer night's dream 495 : 496 : 501 Herodot: Historie 501 : 501 : 502 : 504 : 505 :( hehe): 506 T. S. Eliot: The Rock 508 : 512 : 514 : 515 : 519 : 523 Gnostisk formel 523 : 524 : 525 : 528 : 533 Le Grand Grimoire 533 : 534 : 534 : 535 : 536 : 536 : 540 : 541 : 543 : 544 : 545 : 546 : 549 : 551 Erich Fromm: The Sane Society 552 William Blake: Songs of Experience 556 Wolfgang Amadeus Mozart: Die Zauberflöte 564 Ludvig Holberg: Jeppe paa Bierget 564 George Orwell: Animal Farm 565 Richard Wagner: Die Revolution 568 Richard Wagner: Der Ring des Nibelungen 575 Friedrich Nietzsche: Jenseits von Gut und Böse 575 : 576 Friedrich Nietzsche: Der Antichrist 579 : 581 Richard Wagner: Die Revolution 586 Jean de la Fontaine: Fables Choisies 588 Ovid: Metamorphoses 589 : 590 : 581 : 591 : 592 Vergil: Eclogae 593 : 594 : 594 : 596 : 599 Ordsprog 600 Johann Wolfgang von Goethe: Faust 600 : 600 : 601 : 603 John Milton: Comus 604 : 606 : 607 : 609 : 612 : 613 Erwin Schrödinger: Meine Weltansicht 614 Albert Einstein 619 Lord Byron: Manfred 623 Ovid: Metamorphoses 627 : 627 : 628 : 629 : 629 : 629 : 631 : 632 Ovid: Metamorphoses 634 : 635 William Shakespeare: A Midsummer Night's Dream 642 : 644 : 648 : 650 : 654 Walt Whitman: Leaves of Grass 656 : 664 : 670 Walt Whitman: So Long! 673 Ovid: Metamorphoses



ENW

393 I do not mind a blow that soothes the heart! Athenas vaer = kosmos 396 idioterne aeder konfirmandversionen s408 sitat slangen: phallos, skytos, chiton (peplos) 411 Ingen bryder sig om at faa oedelagt sin barndoms bibelhistorie 415 Paa et tidspunkt oversaetter vi ikke laengere den engelske bog, vi laaaeser den og taenker over den i det sprog den er skrevet paa

ord = symboler tingenes kognitive psykodynamik sitat s 429 s430 Demokrati var (seksuel) toejlesloeshed Natverden = kannibalisme joedesvinet er blevet erstattet av den islamske terrorist the fabric of the conscious universe 443 !! DET HOEJE ORD Polemikk foerste 5 sider sitat x 2 452 epistemologisk konspirasjonsteori masken og speilet som alle sande uhyrer aeder kirken sine egne unger [Kristendommen], verdenshistoriens stoerste katastrofe s483 [...] kristendommens fordom, idet esoterisk viden af enhver art forkastes, og det allestedsnaervaerende seksuelle element fordoemmes 522 Det er de paene, lovlydige mennesker der begaar massedrab 522 sitat Punkt s 528 542 Mennesket kan lige saa lidt leve uden historier som uden virkelighed - det er ét og det samme 543 [...] myten i eventyret, og ritualet i myten 550 sitat 552 BLAKEsitat 560 Krigerkaste => hofadel (uansvarlig) Aristoteles oppdro Alexander, Senaca proevde aa oppdra Nero [(hvis dette fungerer vil "materialismens magt" vaere brutt)] 564 konkurranse og samfund forbliver naturligvis modsaetninger 563-565 SITAT Historie, agitasjon 574 Det er historiens lektie, at hvis vi ikke taaler loever, faar vi hyener 575 [...] en regulaer pseudovitenskap, spiritualismen

575 FEIL!

579 Religion er foerst og fremmest en teknik, med mytologien som stoettepedagog 580 Liberalismen har spillet fallit, mens sosialismen, hvor den slog igennemm, udviklede sig til det "uhyre" den bekeampede [...] enhver revolution maa ta utgangspunkt i det enkelte menneske 580 sitat 581 dyrets selvoppofrelse, en verdensfrelse, der bygger paa forstaaelse 581 sitat 582 sitat 583 midlet vanhelliger maalet 584-585 sitat 584 vi er frie, fordi vi velger vaart slaveri, uforfaerdede neurologisk syndrom : ufuldstendigt udviklet praefrontalt cortex 596 sitat 597 Heller ikke [Adelsmannen] er fri, men determinanten i hans liv er livet selv Udviklingen, den trettende fe quedhesh[ae = a+e]n = maenaden= romerinden = jomfruen 599 Foer maskinen var der ingen distinksjon mellom liv og arbejde 602 [...] vor epoke er hermetisk 602 [...] Derfor er transcendensmidler ogsaa altid murbraekkere [...] 608 sitat Parmenides 608 FEIL! 614 Caesar: He is a dreamer; let us leave him: pass 622 sitat homoseksualitet [er ikke lik] "fejlslagen libidinoes udvikling" 626 Intet er saa fredloest i et borgerligt samfund som menneskenaturen

Hoeyhusets etasjer fra oven:

mennesket foedes her animisten totemisten Chimpansen Lungefisken

626 Verden [...] er et bevidshetsfaenomen 626 [...] de, ekslusivt naturlige verden er en naivisme 626 SITAT! 634 Vi er kognitive jomfruer 652 Sitat ! kawwana [meditasjon!?] 653 haemning, som vi har set, er nervesystemets grundlaaeggende princip [...] 653 Sitat - kommunikerbar mening 653 [...] Vor tids altfortaerende sygdom er seksualangsten 655 sitat 656 sitat 667 feil? skal, en (oeverst) accept og forstaaelse 675 sitat 677 sitat


453 leseliste

Refererer det jeg vet er serioest 679-686 13 John Milton: Comus 26 Lord Byron: Don Juan 27 Jonathan Swift: 27 Friedrich Nietzsche: 32 Alfred North Whitehead: 33 Platon: Staten 39 : 43 David Hume: An Enquiry Concerning Human Understanding 45 George Berkeley: A Treatise Concerning the Principles of Human Knowledge 46 Friedrich Nietzsche: Der Antichrist 46 John Stuart Mill: On Liberty 48 : 48 : 49 Hesiod: Vaerker og dage 51 : 51 : 52 : 54 : 61 Lewis Caroll: Alice's Adventures in Wonderland 63 Lewis Caroll: The Hunting of the Snark 64 Lewis Caroll: Through the Looking-Glass 69 Jean Cocteau: Opium 73 William Shakespeare: Macbeth 73 : 78 : 79 A. A. Milne: The House at Pooh Corner 83 : 84 William Blake: The Marriage of Heaven and Hell 85 Lewis Caroll: Sylvie and Bruno 86 A. A. Milne: The House at Pooh Corner 87 Lewis Caroll: Sylvie and Bruno 89 : 98 : 100 : 104 Johann Wolfgang von Goethe: Faust 106 William Shakespeare: Othello 107 William Blake: Auguries of Innocence 107 : 110 : 112 : 114 Hesiod: Vaerker og dage 120 : 123 : 124 : 126 : 127 : 127 : 128 Zohar 129 : 133 : 133 : 134 Lord Byron: Childe Harold's Pilgrimage 135 : 138 Ovid: Metamorphoses 152 Hesiod: Theogonien 155 Ovid: Metamorphoses 157 : 159 Friedrich Nietzsche: Die fröhliche Wissenschaft 159 : 159 : 160 Vergil: Eclogae 163 Ovid: Metamorphoses 174 William Shakespeare: The Taming of the Shrew 177 : 178 : 179 : 180 : 184 : 188 : 189 : 192 Ovid: Fasti 193 David Hume: A Treatise upon Human Nature 195 Ovid: Metamorphoses 197 Baba Yaga 203 : 204 : 204 : 207 Homer: Til Aphrodite 209 Euripides: Bakchanter 214 Euripides: Ifigenia i Aulis 215 Euripides: Ifigenia hos Taurerne 219 : 220 : 220 : 221 : 221 : 229 Zohar 231 : 233 : 235 : 236 : 236 : 237 : 237 : 239 : 239 : 240 : 240 : 240 : 242 Zohar 245 : 250 Zohar 254 : 254 : 256 : 256 : 257 : 257 Zohar 257 : 258 : 259 Charles Baudelaire: Les fleurs du mal 263 : 264 Zohar 264 : 265 Zohar 274 Parmenides: Om naturen 276 : 276 Parmenides: Om naturen 277 : 277 : 280 : 281 The Thunder 285 William Blake: Auguries of Innocence 288 : 289 : 290 : 293 : 301 : 304 : 304 : 304 : 304 : 305 : 306 : 310 : 310 : 312 : 314 : 314 : 316 : 317 : 318 : 319 : 321 : 323 William Shakespeare: Hamlet 323 : 326 : 328 : 331 : 338 : 336 : 337 : 342 : 346 : 347 John Milton: Paradise Lost 348 : 348 : 348 : 348 : 351 : 351 : 351 : 353 : 355 : 355 : Jonathan Swift: Thoughts on Various Subjects


SITATER 228 Det kan forekomme oss en vigtig distinktion, om denne "forloesning er personlig eller komisk, men i en verdensoppfattelse, hvor kosmos i meget reel forstand er det enkelte menneske, er den mindre vigtig.

258 Verdens motstand er med andre ord vores motstand. Magien skal altsaa ikke ses som endnu en snedig maade at tvinge naturen paa, men tvaertimod et middel til at goere mennesket til en del av naturen, som det var engang.

283 Materialismens stoerste problem er, at den motsier seg selv ved at glemme det fysiologiske grundlag for al erkendelse. Verden er ikke fundamentalt en matematisk formel, men et organisk behov. [Sett Avsnitt] Derfor kan den heller ikke forstaas gennem akademisk afstandstagen, men kun ved lidenskabelig deltagelse. Man kan ikke laere at transcendere (udelukkende) af en bog, mere end man kan laere at traekke vejret.

286 Han glemmer at beskytte sig og smitter sine elskerinder med en udoedelig sygdom, som vi gerne ser som et fromt haab, men ikke som en frygtelig fysisk realitet. [Avsnitt] Det hele bliver saa ubehageligt virkeligt, naar the deal jo netop var, at vi kunne beholde vores "tro", saa lenge vi insisterede aa det uskadeligt symbolske ved hele affaeren. Selv har jeg aldrig kunnet se meningen med voksfrugter.

294 Noegent og forsvarsloest, af en klimatologisk katastrofe bragt til udryddelsens rand, fik det en tjener, intelligensen, som endte som dets herre. Udstyret med en evne til at sortere korn fra smaasten lod det sig grive af en besaettelse med hensyn til at sortere universet.

408 Den sunde seksualitet er, som vi har set, opfundet af kirken og blot viderefoert af psykoanalysen? Og ligesom der kan vaere noget manende ved synd, kan tilsvarende udlaegninger af den "infantile" seksualitet (som man naturligvis maa forvente af infantile kulturer) have en paedagogisk effekt.

429 En saadan umiddelbar agressivitet er aldrig ondskabsfuld, men er blot udtryk for et menneskes evne til at tilfredsstille sine behov. Naar driften er saa staerk, viser den sig imidlertid som noget mere end blot og bar behovsopfyldelse, og kan som saadan naesten vaere altruistisk eller i det mindste selvudslettende.

443.1 Vi er vel efterhaanden naaet [norsk: naadd] til den erkendelse, at der snarere er tale om, at vores hverdag er en "haemmet" udgave af den konceptualisation, hjernen helst vil udstyre os med.

443.2 Hvis det ikke var, fordi seksualiteten var kongevejen til det overnaturlige, ville der jo ikke vaere noget farligt ved den, og der ville ikke vaere nogen grund til at advare mod eller rase over, hvilken parringsdans voksne mennesker har valgt.

458 sitat (slutt?)

513 Konceptualisation er definition, afgraensning, idet enhver idé kan siges at vaere defineret ved sin komplementaere definitionsmaengde, alt, hvad den ikke er.

522 Vi vender os med andre ord paa forhaand bort fra verden med afsky, vi ser aldrig denne selv for skyen af skilte, og derfor opdager vi aldrig, at jungelloven ikke er selvopretholdelse, men selvopofrelse. Dyr er ikke i besiddelse af noget ego, der kunne goere dem til egoister. [Afsnitt] Alturismen er med andre ord det dyriske i os, noget, man aldrig vil faa denne verdens Moellehaver og La Vey'er til at forstaa. Liv eller eksistens er kaerlighed, og kaerlighed er smerte, men ogsaa glaede.

541 Feil

550 Vi er kommet en lang vej. Det Overnaturlige er saa gammelt som Mennesket, paa en maade er det Mennesket, den mystiske kraft, der staar bag den konceptualiserede verden. [Avsnitt] Det er det paradoksale ved vores eksistens, at vi paa én gang staar i og bag verden. Dette er uacceptabelt for hjernen, hvorfor den spalter verden opp i iagttager og iakttaget, og siden iagttageren i aktiv og passiv. [Avsnitt] Den aktive iagttager bliver da (det filosofiske begreb) Gud, i praksis til det grundlaeggende, eksistensbefordrende liv i alle ting, aand. I den religioese oplevelse bliver de to atter ét, det menneskelige og guddommelige. [Avsnitt] Dette er den dybeste betydning af det moderne udtryk "tro", ikke adhaerens til en dogmatisk konstruksjon, men den betingelsesloese, og derfor viljeloese hengivelse til det guddommelige, der somme tider kalles Kaerlighed. Personligheden transcenderes, det, der bestemmer vores forhold til en ydre verden, der ikke laengere er ydre.

575 feil

580 Idealerne er de samme, "folkeviljen", den retfaerdige krig, etc. Tilbage er kun spoergsmaalet: Where do we go from here? [Avsnitt] For det foerste ville det jo vaere rart, hvis vi kunne laere af vore fejltagelser. Liberalismen har spilt fallit, mens socialismen, hvor den slog igennem udviklede sig til det "uhyre", den bekaempede. [Avsnitt] Det er fristende - for den fantasiloese en forudsaetning - med disse helhedsloesninger, men deres track record er ikke god. Har vi laert noget, maa det vaere, at enhver "revolution" maa tage udgangspunkt i det enkelte menneske. [Avsnitt] Paa denne maade aendrer vi ikke noget overnight, men alternativet er brutale og kortlivede provisoriske regeringer. Alt dette krever naturligvis en grundlaeggende tro paa mennesket, som poeterne hidtil har vaeret ene om. [Avsnitt] I mellomtiden risikerer vi at blive loebet over ende ag "historiske" kraefter. Aartusindskiftet var naesten en skuffelse, vi havde ventet noget lidt mere dramatisk. [Avsnitt] Saa kom det:[feil; stor A?] angrepet paa World Trade Center - et ganske umiskendeligt tegn, maa man sige. Wagner beskriver situasjonen admirabelt, som en uhyre vulkan, der af og til sender en roegsoejle i vejret, "als feurige Vorboten". [Avsnitt] Der er dog ingen fare paa faerde: Ved det naeste hofbal vil "terrorismen" kunne udstilles i bur og laenker. Imens afventer generalen den fjendtlige haers ankomst, men moedes kun af Nacht und Nebel fra sine egne kanoner. [Avsnitt] Artilleriet er imponerende, naar en tilfaeldig landsby i et tilfaeldig land gaar opp i roeg, men vi ved jo godt at Fjenden ikke var hjemme - han er for evigt hic et ubique og derfor uden for vor raekkevidde, hvor mange pressekonferanser vi end indkalder til. Han er ikke laengere en stat, vi kan moede paa slagmarken, men individet, der ikke lader sig imponere af demokrati og udvikling, men afryster massevirkningen med slaaende kraft, desperationens Notung. [Avsnitt] Vi kan ikke sanktionere hans raseri, men naar vi kalder det uforstaaeligt, arbejder vi free-lance for propagandaministeriet. Spoergsmaalet er saaledes ikke laengere, hvordan mennesket skal befries, men hvordan denne befrielse undgaar at blive altoedeleggende.

581 Religionen represaenterer et forsoeg paa at komme om bag den faenomenale virkelighed, men ikke som i naturvidenskaben, hvor vi bag spejlet finder et spejl. Det er den besynderligste selvmodsigelse ved det saakaldt materialistiske verdensbillede, at den verden, vi soeger bag sanseverdenen, baerer alle sanseverdenens kendetegn. Dermed bliver dualismen en blot og bar reduplikation, omtrent som naar vi opfatter den overnaturlige faenomenologi som udtryk for (endnu) uerkendte naturlove, de fristende skjulte variable. Naturligvis er der kun, hvad vi kan se, for - som Berkeley indsaa - at vaere er at blive set.


582 At finde motivet til verden og at opretholde, eventuelt gjenoprette forbindelsen til det, er religionens opgave.

583 Desverre kan jeg ikke levere nogen almaegtig Gud foroven - eller forneden - men det betyder ikke, at der ikke er en etik i alt dette her (en skjult dagsorden - taenkte vi det ikke nok!). Det er imidlertid ikke nogen traditionel pegefingermoral, den er uhyre pragmatisk.

Hvis man vil omgaas loever privat, er der ting, man ikke goer. Himlen er velsignelse, hvorfor himlen er lukket for den selvgode (that leaves out the Christians). [...] Vi giver hellere end tager. Vi er ikke bange for at blive for fattige, men for at blive for rige.

Naar vi betrakter det kyniske samfund, oensker vi at styrte tyrannerne. Men vi har ingen Juggernaut-agtige helhedsloesninger, som efterlader afhuggede menneskelige lemmer.

Midlet vanhelliger maalet. Det betyder dog ikke, at vi er uskaedelige.

Vores moral udspringer ikke af angst for naesten, men af kaerlighed til ham. Vi vil ikke draebe for et princip, men nok for at redde et barn.

Derfor er vi ogsaa gode krigere, men elendige soldater: Vi tager kun imod ordrer fra vores hjerte og udfoerer dem ikke uden vores hjerne. Vi er frie, fordi vi velger vores slaveri, uforfaerdede.

En kvinde, der elsker en mand, er en slave af ham, en mand der elsker en kvinde, en slave af sin kaerlighed (moralens vogtere vil have bemaerket den lille forskel, ja - hunde er ikke katte). Kun den ligeglade, meningsloese er fri.

Enhver dynamik har sit objekt, og derfor er enhver kraft en forpligtelse. Jo staerkere vi er, jo mer bundne er vi.

Svage og dumme mennesker kan ligesom boern tillade sig en vis frihed, men den staerke og indsigtsfulde er bundet af hvad han ser, og kan virke. Som svage og evneloese hader vi den staerke, det vil sige den begavede og af sig selv forpliktede.

Men det har ikke alltid vaeret saadan. Engang vrimlede verden med boender og krigere, praester og skjalden toemrere og smede, som all var Det Hoejeste Vaesen paa deres egne praemisser.

I en verden regeret af lommetyve er vi ansigtsloese maskinslaver. Alt hvad vi kan haabe paa, er, at ingen kan noget, vi ikke kan.

Vores "kritiske sans" har ikke noget med smag at goere, kun med at holde de irriterende intellektuelle springfyre nede. Uden MEROS - vores del, plads, lod eller stilling - er vi ingenting, eftersom det er den, der goer os virkelige.

Uden den kan vi kun troeste os med, at vi ikke er alene, de andre er ligesom vi, det vil sige: Ingenting. I Huset bliver forkaelede middelklassepiger tempelslavinder.

Det er en gru for borgerskapet - ja, men slaveriet i et supermarked, som "ansat" at vaere underkastet en autoritet, der intet har med kaerlighed, sex eller liv at goere, er en gru for os - men de herrer, vi har, er stympere, der ikke engang toer vise deres ansigt, men gemmer sig bag en stemmeseddel.

Det afgoerende maa derfor vaere, at vi selv kan vaelge vores autoritet - og det forudsaetter naturligvis, at den har et ansigt. Hvordan kan jeg give et menneske magt over mig, som jeg ikke kender?

Det er saa absurd som at draebe et vildfremmed menneske, fordi det baerer en anden farve uniform. Dette er Vanviddet, ikke begaer og hengivelse!

I vores samfund skjuler man autoriteten ved at goere den saa fjern som muligt og goer dermed herskerne ganske ansvarsfri. At ombringe denne Leviathan er vor tids verdensskabende dragedrab.

Ulve er fornuftige dyr, naar en flok bliver saa stor, at autoriteten ikke laengere foeles naturlig, deles den opp i to. Dette og dette alene kan bestemme samfundenes stoerrelse og det ganske frivillige samarbejde imellem dem.

Nogle mennesker veil vaelge at vaere deres egen kommune. De erklaerer os naeppe krig, saa lenge vi respekterer deres suveraenitet.

11. september har laert os, at dette ikke er idel utopi, men blodig virkelighed: Verden er ved at falde sammen. De tekniske fremskridt, fra kommunikation til vaaben, har ikke stabiliseret den, men destabiliseret den irreversibelt.

Vi kan ikke laengere skabe verden med Pravda og Isvestija eller sende et kompagni kossaker ud. For de mange vil informationsmaengden vaere desensitiviserende, men de faa vil finde hvad de skal bruge.

De leende loever er endelig paa vej, men uden raahed og grusomhed, for hvis de ikke er styret af intelligens og forstaaelse, vil de gaa samme vej som andre selvbestaltede verdensfrelsere. "Diese Toleranz und largeur des Herzens, die alles verzeiht, weil sie alles begreift", der for Nietzsche og hand nationalsocialistiske boeller er den stoerste last, maa for disse nye krigere vaere den stoerste dyd.

Forstaaelse maa vaere deres vaaben , ikke blot den forstaaelse, de bibringer andre, men deres egen forstaaelse, som goer det muligt at se mennesker i alle mennesker, og ikke blot racefeller eller partikamerater. Hvis noget i denne verden er stoerre end kaerligheden, er det Venligheden. Saaledes taler den sande Antikrist.

596 Vi kan tolke dette positivt eller negativt, men kendsgerningerne er ret umiskendelige. Der er ingen tvivl om, at adelen, saa sig selv som boendernes beskyttere - hvilket er det faste alibi for enhver undertrykkelse - men de bevarede ogsaa deres magtposition med alle midler.

Man kan spoerge sig selv hvordan det nogen sinde lykkedes mennesket at taemme ulven, men for nyligt har et russisk eksperiment kastet lys over dette punkt. Man begyndte med en generation af almindelige soelvraeve, men lod kun de eksemplarer parre sig, som var mindst tilboejelige til at bide mennesker.

Efter fire generationer var dyrene tamme, og efter ti opfoerte de sig i enhver forstand som hunde. Efter denne metode ville det med andre ord blot tage to aarhundreder at frembringe en genetisk determinered underklasse.

Den menneskelige intelligens ville naturligvis lette processen yderligere. Som hos os ville drab i yderste konsekvens vaere det eneste mulige forsvar, som passende kunne belaegges med doedsstraf.

I overklassen kunne magten vaere arvelig, saaledes at den gik til den best egnede. Potentielle oproerere kunne indsluses i overklassen og goeres medansvarlige for denne, ligesom vi i dag uddanner saerlig "intelligente" boern af de udsugede til udsugere.

608 Der kan altsaa, som Parmenides udtrykker det, ikke vaere nogen ikke-vaeren, selv ikke-vaeren bliver vaeren, naar den erkendes, hvorved det erkendes, at det er erkendelsen, der goer ikke-vaeren til vaeren. Ja, det er den slags sludder, man kommer ud i, naar man vil tale om det, der ligger over den anden hvaelving - laesere af Upanishaderne vil genkende stilen.

608 feil

622 Herre-slavinde-forholdet er naturligvis det mest intime, der findes, eftersom det savner ethvert forbehold.

626 For de andre boern, der aldrig havde vendt sig mod fremviseren/hulens indgang, ville dette naturligvis vaere ren obskurantisme - idet det nysgjerrige barn afbryder lysstraalen ligesom ubehoevlede personer, der introducerer skyggeaender i "Casablanca" (magi).

Den foerste forudsaetning for at forstaa den overnaturlige faenomenologi er saaledes at acceptere og forstaa, at den eksklusivt naturlige verden er en naivisme. Hvis vores vidunderbarn kunne faa ro til det, ville det foerst stoede paa et blaendende lys.

Foerst naar det var lykkedes ham at aabne aperturet, ville han have mulighed for at undersoege filmstrimlen. Han ville strags opdage en hel del foruroligende ting.

For det foerste ville han konstatere, at det, der paa laerredet fremtraadte som tid, bevaegelse, og saa videre, var noget andet (nemlig en serie billeder med smaa indbyrdes forskelle) han ville med andre ord til sine kollegers bestyrtelse paastaa, at saadanne ting som tid og bevegaelse var illusioner, skoent de rent faktisk oplevedes af disse. Dernaest ville han konstatere, at filmens genstande, ja personer kun var skygger af en mere permanent realitet, filmstrimlen.

Han ville indse, at alle de Humphrey Bogarter, der haevner sig verden rundt, kun var manifestationer af en eneste, hvis bolig ikke var i nogen biograf. Maaske ville han finde den i Beverly Hills og dukke op med sin autografbog, kravle over en mur, omgaa et par vagter og hunde og dukke op paa Bogeys doertrin.

Maaske ville han endda vaere glad for besoeget, hvis nt vores prodigium virkeligt var den eneste, der havde vaeret i stand til at finde frem til huset, i hvilket tilfaelde det ville vaere ekstremt vanskeligt for skuespilleren at medvirke i flere film - hvad saa, om de hjemme i boernehaven ikke ville tro paa, at han har besoegt den fjerneste stjerne. Saa skulle de nemlig vove sig forbi slikbutikken i foyeren.

Opmuntret af sin succes ville han maaske endda oenske at vide noget om fremviserens mekanisme. Hvad er det overhovedet, der goer alle de smaa billeder til virkelighed paa laerredet?

Han ville ny virkelig vaere langt ude eller inde, han ville ikke laenger tale om privatdetektiver og ridderfalke, men om halogenlamper og drivremme. Han ville kort sagt vaere naaet dertil, hvor alle ting og mennesker kommer fra og gaar til, naar taeppet gaar ned. Han ville paa en maade vaere "doed", og hans eventurelle kaerlighedsaffaere med Ingrid Bergman en art transcendent nekrofili: [...]

652 For foerste gang - for some time - anskuer vi verden som det, den er (saa taet vi kan komme), en anskuelsesform, hvis modus operandi foelgelig er anskuelsens. I forkortet form bliver spoergsmaalet da, hvordan vi skaber verden, eller mere praecist, hvordan verden bliver til igennem anskuelsesformer som "vi", "jeg", kausalitet, osv.

653 Denne haemning er altsaa ikke blotte og bare skylapper, men det, der giver vor verden "mening" - godt nok i en begrenset mening, men til gengaeld en, der - netop i kraft af denne begraensning - er kommunikerbar.

655 Det religioese kolulmbusaeg er kvindens selvudslettende kaerlighed.

656 Hvis vi skal forstaa liv og kaerlighed, verdens dynamiske grund, er det kun religionen som kan give os svar.

Omvendt er den forstaaelse, som er oplevelse, umulig som andet end et kaerlighedsforhold. Denne kaerlighed udspringer atter af mystens kaerlighed til sin Haerre, som foerst og sidst er en kvindes forelskelse i en mand.

673 feil

675 Igen vil bogen nok vaere ungefaer lige afholdt blandt demytologiserende freudianere og chakrastimulerende terapeuter, og spoergsmaalet melder sig med stigende insistens, om forfatteren proever at vinde en national upopularitetskonkurrence.

677 Det er nu vores saerlige folie à deux: Jeg tror, jeg kan skrive, og han tror, han kan laese.

=

posisjon

Zoroastrismen

Plotin

integral tilnærming-wilbermodell. Schelling Hegel Wilber: gi Guds, eller Åndens utfoldelse en tidsdimensjon.

Neutzsky-Wulff voldsomt, han er mer nyansert, han ønsker jo også vitenskap og teknologi, men dette for lettere å ta et skritt tilbake.) !?

http://wilber.shambhala.com/ http://www.kenwilber.com/

Hvis ting rundt meg fremover blir tvangspreget samtidig som jeg fremdeles ikke får hun jeg vil ha, er nok selvmord det mest realistiske alternativet.

Joe Firmage: http://www.firmage.org/ Evolving Economics

Deleuze (og Guattari): Manuel De Landa (http://www.cddc.vt.edu/host/delanda/), John Protevi (http://www.protevi.com/john/).

Hardt og Negri: Empire

Slavoj Žižek: Organs without Bodies Lenin og Lacan. Filosofisk discjockey

Wulff ønsker i stedet en desentralisering av makt, slik at maktutøverne igjen blir nødt til å ta ansvar.

nettokratenes. tenke klokt og rasjonelt,

intersubjektene forholdene

Joe Firmage og Stein Johansens arbeidstidsinnhold-økonomi Erik Reinert, Schumpeter, Fernand Braudels Philip Mirowskis, cyber-vitenskap; Machine Dreams, Economics Becomes a Cyborg Science: (http://www.amazon.com/gp/product/0521775264/103-5879272-8830227?v=glance&n=283155)

Denne boken gir sammen med Manuel de Landas War in the Age of intelligent Machines (http://www.amazon.com/gp/product/0942299752/qid=1142915757/sr=2-2/ref=pd_bbs_b_2_2/103-5879272-8830227?s=books&v=glance&n=283155)