Format: Tresnitt Dato / Date: Ukjent Kunstner / Artist: Ukjent

Wikipedia: Liste over Sør-Trøndelags fylkesmenn

Geni: Karelius Arntzen (1802 - 1875)

Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim Arkivreferanse / Archive reference: Tor.H49.B04.F23989

Merknad: Medfølgende billedtekst:

Stiftamtmand Arntzen.

Familien Arntzen er gammel her i Landet og temmelig forgrenet. Man kan følge den saa langt op i Tiden som til det 17de Aarhundrede, da en Arne Olsen giftede sig til Gaarden Grinder i Grue i Solør; han døde i 1689 som Lensmand i Grue. Blandt hans Efterkommere var Ole Arnesen, der senere skrev sig Arntzen og beholdt dette som Familienavn; han blev efterhaanden en meget rig Mand baade paa Gods og Børn, af hvilke sidste han havde 16 stykker, for hvis Skyld han kjøbte sig en Krigsraadtitel, da han derved friede dem for Militærtjeneste. Han døde i 1811. Blandt disse 16 børn var Nils Arntzen, der gik i russisk Krigstjeneste, under hvilken han ved Stormen paa Warschau 1794 blev haardt saaret og troedes død. Han avancerede til Oberst og døde i 1811. En anden Broder, Svend Arntzen, død som norsk Oberst-løitnant 1843, utmærkede sig i Krigen mod Svenskerne, og en tredie Broder, Arne Arntzen var Magistratspræsident i Kristiania og døde som Sorenskriver i Solør 1846. Om alle disse forskjellige Medlemmer av Familien henvises til Lassens Stamtavler. En av Brødrene, Andreas Arntzen, Fader til Justitiarius Arntzen i Kristiania samt den nys afdøde Stiftamtmand Karelius Arntzen, døde som Statsraad og spilte en betydelig Rolle i det offentlige Liv. Han var en af de varmeste Venner af Unionen med Sverige. Nedenstaaende biografiske Notiser om Stiftamtmand Karelius Arntzen hidsætter vi efter et andet Blad.

Karelius Arntzen var født i Kjøbenhavn 10de Novbr. 1802 og blev ogsaa tilligemed sin et Aar ældre Broder, Overretsjustitiarius Karl Arntzen, opdragen i Danmark, hvor han tog Examen Artium 1820 og Andenexamen det følgende Aar. Derefter vendte han hjem til sin Fader i Norge, studerede først en kort tid Medicin, men opgav snart dette Studium og gik over til Retsvidenskabens. Allerede 1824 blev han Kopist og 1826 Fuldmægtig i Justitsdepartementet, underkastede sig 1827 juridisk Embedsexamen, udnævntes 1831 til Bureauchef og 1833 til Expeditionssekretær i nysnævnte Departement. I Aaret 1840 blev han Stiftamtmand i Trondhjem og Amtmand i Søndre Trondhjems Amt, hvorfra han 1857 forflyttedes til Stiftamtmandskabet i Kristiania, hvorfra han tog Afsked.

Ved Siden af sine Embedsstillinger kaldtes han jevnlig til Sæde i Komissioner og anbetroedes andre hædrende Hverv. I Trondhjem var han saaledes fra 1842 - 1848 Medlem af Bankrepræsentationen og tildels dens Ordfører, ligesom han ogsaa stod i Spidsen for Amtets Landhusholdningsselskab, var Medlem af Kommissionen for Fordelingen af Sorenskriveres, Fogders og Lensmænds Forretninger og Formand i Komiteen for Oustmyrens Opdyrking. Efter sin Tilbagekomst til Kristiania var han 1858 Medlem af Kommissionen ang. Ordningen av Hovedstadens civile Embedsværk, beskikkedes 1860 til Medlem af Enkekassens Administration, og var 1861 tilforordnet Statsraad og Medlem af Interimsregjeringen.

Selvfølgelig var han hedret med sin Konges Ordener, Kommandør af St. Olafs Ordenen, Ridder av Nordstjernen m.m. Efter alles enstemmige Dom var Stiftamtmand Arntzen i enhver Henseende en Pryd for den norske Embetsstand. En nobel Karakter, et klart Hoved, solide Kundskaber, gode Tratitioner var hos han forenede med streng Pliktfølelse og utrættelig Virkelyst. Hans Færd som Embedsmand fik derved et sjeldent Præg af Høihed og Værdighed, og af hans forrige underordnede er der mange, som anse det for et stort Held at have gjort sine Læreaar paa Embedsbanen under en saadan Mands Auspicier. Erkjendelsen af hans Fortjenester fik ogsaa et smukt Udtryk, dengang da Storthinget for nogle Maaneder siden fastsatte hans Pension.