Jump to content

User talk:Olando2000

Page contents not supported in other languages.
From Wikipedia, the free encyclopedia

Biografi

Per Kristensen Band

[edit]

Per Kristensen sang og guitar, Morten Lindberg aka Master Fatman bas, Aske Jacoby guitar og Martin Kongstad trommer.

Starten på Per Kristensen Band kan ikke dateres helt bestemt. Måske startede bandet da Morten og Per mødtes en dag på Vesterbrogade i 1991 og efter en lang snak, straks gik igang med deres første filmprojekt "A Natural Gay". Eller da de 2 år senere lavede "Gayniggers from Outer Space", deres anden film sammen – og den eneste som blev færdiggjort og vist i udvalgte biografer. Per havde siden ’72 skrevet nogle sange, men den første sang de to skrev sammen blev til da de var igang med at lave 500 stykker julekonfekt til et arrangement Morten havde i Delta Bio. Det skete under en pause, oppe i køkkenet på 3. sal i et baghus på Ndr. Frihavnsgade, hvor Morten boede – og kunstteoretikeren Henrik Grundsted var også tilstede. I løbet af ganske kort tid var grundskitsen til en af bandets klassiskere, "Hadsten" skrevet.

Resten af repetoiret blev til efter Morten var flyttet ud i Finlandsgade på Amager. Her mødtes han og Per hver dag i måneder og drak the og spillede og skrev. Her blev bla. "Brobyggersangen", "Jeg sidder på Dyssen", "Skilsmissesangen" og "Rejsende i Kærlighed" skrevet.

Det første spæde forsøg på at danne et regulært band foregik i Wurst’s øvelokale på Vesterbrogade 107B. Her blev først Klaus Erik Jørgensen prøvet på trommer og sidenhen grafikeren Torben Zenth. Også guitaristen fra Freedomfighters, Søren Skov, blev prøvet af. Men det var først da brevkasseredaktøren fra Mix, Martin Kongstad, kom med på trommer at der begyndte at ske noget. Da var bandet flyttet om i nogle andre øvelokaler på Enghavevej, - og her kom også bassisten fra Sweethearts, Kim Kidholm med.

Denne sammensætning blev det Per Kristensen Band folk kom til at kende. Dvs. dem som var så heldige at være til stede på de forholdsvis små caféer, hvor bandet spillede sporadisk. Nogle helt igennem hudløse og super ærlige koncerter, hvor nervøsiteten blandt Per, Martin og Morten nok var den største drivkraft. Kim på guitar var ældre og mere rutineret – han var aldrig bange.

På et tidspunkt blev Kim skiftet ud med Aske Jacoby og bandet begyndte at spille i Jylland og medvirkede i et par radio og TV-optagelser. Efter en koncert i Eiffel-bar i Århus 23. december 1994 blev Per Kristensen Band kontaktet af Poul Martin Bonde fra SONY Music som var interesseret i at udgive et album med Per Kristensen Band. Albummet "Så er festen forbi" (Kefir Records KEFIRCD01) blev indspillet 1.-6. maj 1995 i SONY’s studie på H.C. Ørstedsvej med Aske Jacoby som producer.

På pladen medvirkede hammondorganisten Dan Hemmer på “Afsted afsted” og “Stjerneklar og sort”, sangerinden Nanna Lüders på "Skilsmissesangen" og percussionisten Rune Harder Olesen på “Åh så forstående”.

I 2003 indspillede Per Kristensen Band "Jeg sidder på Dyssen" og medvirker med sangen på "Nye Christiania Sange" (Div. Artister, HR29CD), udgivet af Henrik Busk/Helicopter Records.

Per Kristensen Band spillede deres sidste koncert 12. december 2001 på Mojo Blues Bar i København.