User:Denfriejomfu/Anette Schjøtler Knudsen

From Wikipedia, the free encyclopedia

Anette Schjøtler Knudsen

Der var engang en pige, der hed Anette. Det er faktisk løgn, for hun lever stadigvæk og det er endda den Anette, som vi alle sammen kender. Dette eventyr handler om Anettes liv og fremtid. Så tænker du nok, at en historie ikke kan handle om personers fremtid, men det kan denne historie faktisk godt. Der er nemlig lagt planer for Anettes liv som ikke engang Anette selv kender til. Det er faktisk kun denne historie, der ved, hvordan Anettes fremtid er, så lyt godt efter. Anettes liv startede for 18 år siden da Anette blev født en dejlig forårsdag. Anette var den kønneste baby, der var blevet født indtil da, men dette ændrer sig dog et par måneder senere, men det skal vi ikke komme nærmere ind på i denne historie, da denne historie udelukkende fortæller om Anettes liv. Anette havde været eftertragtet helt siden hun begyndt i skolen. Hun var den skønneste lille pige med det flotte hår og den dejligste mund, så det var klart, at drengene allerede dengang faldt på stribe for hende. Allerede på Anettes første skoledag blev hun mødt af en dreng, der hed Tobias. Han var smaskforelsket i Anette. Derfor ville han altid sidde ved siden af Anette og han prøvede på alle måder at få hendes opmærksomhed. Det bedste, han vidste ved skolen var, da de legede kysseleg i klassen og Anette kyssede ham på kinden. Desværre var Anette ikke helt så vild med Tobias, selvom han gjorde alt for at få hende. Han havde tit gaver med til Anette og delte gerne sin madpakke med hende. Hver time sad han og kiggede længe på Anette, men det blev aldrig til noget mellem ham og Anette. En dag i 5. klasse var der en dreng i klassen, der hed Povl, der var helt skudt i Anette. Heldigvis var Anette også helt væk i ham. I alle frikvarterene sad de sammen bagest i klassen og kiggede hinanden dybt i øjnene. Hvad de tænkte på, var der ingen, der vidste. Alle de andre syntes, at det var sjovt, at de var så meget sammen. De drillede Anette og Povl med, at de godt kunne lide hinanden, men det var Anette og Povl ligeglade med. Så alle i klassen syntes, at det var meget sjovt, at de sad nede bagest i klassen og hyggede undtagen en. Det var Tobias, som stadig var knaldhamrende smaskforelsket i Anette. Han var så ked så ked så ked. Hele hans drøm var knust. Flere dage kom han slet ikke i skole fordi han var så jaloux på Povl. En dag planlagde han at slå Povl ihjel, men deres lærer fandt ud af det, så han blev smidt ud af skolen. Han var også en smule sindssyg. Da Anette var kommet i 6. klasse var hun blevet kæreste med Povl. Nu nøjedes de ikke blot med at sidde nede bagest i klasselokalet. Nu stod de i hvert frikvarter og råsnavede ude på gangen. De var altid sammen. Anette kunne slet ikke koncentrere sig om sin skole. Huntænkte på Povl nat og dag. Derfor klarede Anette det mindre og mindre godt i skolen, hvilket bekymrede både lærerne og forældrene. Derfor fik hun forbud imod at se Povl. Povl blev desuden også flyttet til en anden skole, så de så aldrig hinanden mere. Denne episode tog meget hård på Anette. Det resulterede i, at Anette pjækkede fra skole flere gange om ugen. Det eneste hun lavede fra morgen til aften var at se film. Derfor fik Anette også en stor samling af film, som hun stadigvæk har i dag. Faktisk har hun en kasse under sengen, hvor mange af hendes film er i, og hver gang man hiver denne kasse ud, bliver Anette helt trist, da hun kommer til at tænke på Povl. Nu var Anette kommet i 7. klasse. Hun blev konfirmeret ligesom de fleste andre i sin klasse. På blåmandag var Anette med sin klasse i København, hvor hun mødte en dreng, der hed Henrik. Anette og Henrik var blevet forelsket ved første blik og de snakkede sammen hele dagen. Om aftenen tog de i biografen sammen og Anette gav Henrik sit nummer og Anette tog med klassen med hjem. Men Henrik ringede aldrig tilbage, så Anette har ikke hørt fra ham siden. Nu skulle Anette til at starte i 9. klasse, hvilket hun var meget spændt på, da hun skulle starte på Hestlund Efterskole. Hun havde pakket alle sine ting og var blevet klar til at køre. Men lige inden hun sætter sig ind i bilen, mærker hun en frygt gennem hele kroppen. Det går op for Anette, at det kunne være, at de havde heste på Hestlund. Hun havde aldrig før overvejet at der var ”hest” i navnet på den efterskole, hun skulle til at starte på. Hun havde også hørt, at der skulle starte en meget ond og dominerende pige ved navn Stine på Hestlund. Anette var nu skrækslagen alene ved tanken om Stine. Anette prøvede virkelig at overtale sig selv til at tage af sted alligevel, men det var meget svært for hende, men alligevel lykkedes det hende til sidst, men hele vejen i bilen mod Hestlund spekulerede hun på hvem hende den onde Stine var. Da Anette var kommet op på skolen, blev hun taget rigtig godt imod. Hun havde fået en fantastisk rumbo og der var heldigvis ingen heste på skolen. Anette havde godt set hende den berygtede Stine, der også skulle gå på skolen. Anette holdte sig langt væk fra Stine. Hun ville nødigt komme til at snakke med hende. I stedet valgte hun at snakke med en hel masse venner, som hun stadigvæk sms’er til i tide og utide. På efterskolen lavede Anette mange mærkelige ting og hun blev kendt som den blondinedumme pige, da hun ofte sagde nogle meget dumme ting. En dag var hun lige ved at dø, da hun drak mælk, da koen væltede over hende. En dag vaskede hun også sit hår kun med sæbe. Hun ville ikke bruge vand, da der stod på sæben, at det var til tørt hår. I sin efterskoletid lavede Anette generelt mange ting, som ikke kan nævnes i denne historie. Anette var nu blevet lidt mere voksen og ansvarlig. Anette skulle nu til at starte i 1.s på Det Kristne Gymnasium. Hun fik mange rigtig gode venner, og hun kom til at bo over for Stine, som hun ikke havde turdet snakke med før. Nu blev hun nødt til at snakke med Stine, fordi de jo delte toilet og de blev nødt til at aftale hvem, der skulle gøre toilettet rent. Det viste sig faktisk imod alt forventning, at Stine til tider godt kunne være flink. Anette var nu alligevel glad for, at hun ikke gik i klasse med Stine, for hun kunne ikke klare hende i så lang tid ad gangen. Nu er vi i året 2014 og Anette er lige blevet student med et gennemsnit på 11,7. Hun kan komme ind på næsten lige den uddannelse, hun vil. Hun er klar til at leve livet, men hun føler, at hun mangler noget. Hun har det som om, at hun mangler en at dele livet med. For Anettes største ønske er slet ikke at få det perfekte job. Anette vil bare rigtig gerne have en mand, så hun kan blive mor. Så i stedet for at søge ind på en uddannelse, vælger hun at tage et fri år, hvor hun vil finde sin ægtemand. Men Anette synes, at det er lidt svært at finde ud af hvor hun skal finde den perfekte mand. Med sit udseende ville Anette kunne få lige den mand, hun vil. Men Anette vil finde hendes drømmeprins. Det skal være den rigtige mand. Hun vælger derfor at tage ud at rejse jorden rundt, for man ved jo aldrig hvor den rigtige mand er. Anette skal starte med at tage flyet til Sydney, hvor hun regner med at starte. Hun skal flyve fra København. Så fornuftig som Anette nu er, vælger hun at komme i rigtig god tid inden flyet letter, da hun nødigt vil misse flyet. Da Anette skal vise pas møder hun en mand, som hun synes, at hun genkender fra en anden gang, men hun kan slet ikke komme i tanke om hvorfra. Hun læser hans navneskilt, hvor der står ”Henrik”. Anette synes, at det er et utroligt smukt navn og hun mindes også, at hun har set det en gang før, men kan slet ikke huske hvorfra. I samme øjeblik som Anette står og kigger på Henriks navneskilt, får hun en sms fra en af sine efterskolevenner, der hele tiden skriver til hende. Han ville bare ønske hende en god tur. Anette glemmer alt om Henrik igen og tager med flyet mod Sydney. Da Anette har siddet i flyet i ca. 3 timer går det op for hende hvor det er, at hun har set Henrik før. Det var ham fra hendes blåmandag. Men det kunne jo også være ligegyldigt nu, for nu skulle hun ud og opleve verden og i øvrigt skulle hun finde sin perfekte mand. Da der er gået et år, har Anette været hele verden rundt og fandt ingen ægtemand. Anette er lidt trist til mode og sidder alene i flyet på vej hjem mod kolde Danmark. Hun føler sig en smule sløj og hun har ingen ide om hvor hun skal tage hen, når hun kommer tilbage til Danmark. Da Anette er tilbage på Københavns lufthavn, møder hun igen Henrik. Denne gang hilser hun på ham og spørger om han kan huske, at de var på blå mandag sammen. Det kan Henrik sagtens. Han havde gået og tænkt på Anette lige siden de var på blåmandag sammen. Han forklarede, at han var så ked af, at han ikke havde ringe tilbage, men han havde fået et nummer af Anette, der ikke eksisterede. Siden havde han prøvet at få fat på Anette på alle mulige måder, men det var ikke lykkedes før. Han var gladere end han nogensinde havde været og det samme var Anette. Hvis det stod til hende, kunne de blive gift lige med det samme midt i lufthavnen, men det duede ikke. I stedet inviterede Henrik Anette med hjem, hvor han lavede den fineste middag, Anette nogensinde havde set. Under maden sad de og smilede sødt til hinanden og kiggede hinanden dybt i øjnene. De kunne slet ikke få øjnene fra hinanden. De var oppe hele natten, hvor de bare snakkede sammen, mens de kiggede hinanden sødt i øjnene. Næste morgen spurgte Henrik om de ikke skulle være kærester og Anette var ikke et sekund i tvivl. Det var ham, hun skulle dele resten af sit liv sammen med, så hun svarede selvfølgelig ja med det samme. Indenfor en måned blev de så forlovede og snart stod det på stor bryllup. Der blev holdt et stort bryllup, hvor den inviterede alle deres venner og hele deres familie. Der blev ikke sparet på noget. Til gengæld blev der sparet, da de skulle købe et hus, da de valgte at købe et hus lige ovre på den anden side af Øresund. De blev svenske statsborgere og levede lykkeligt sammen. De fik tre børn, som de kaldte Agnes, Tyra og Leo. Sammen havde familien det rigtig godt og Anette var blevet mor og havde fået sin ægtemand. Henrik arbejdede som konditor, så han bagte især mange kager til Anette, hvor han udtrykte sin kærlighed til hende. Selv blev Anette dagplejemor, så huset var altid fuld at børn, og det var også sådan Anette kunne lide det....

Fortsat

...Fortsættelse af Anettes liv. Anette lever, som sagt i tidligere del af Anettes historie, som dagplejemor sammen med sin fantastiske mand i Sverige. Hun er lige ved at kunne snakke flyende svensk, hvilket hun også snart burde kunne, for hun har nu boet i Sverige i hele 5 år. Dagene flyver bare af sted, for Anette er vild glad for sit job som dagplejemor. Igennem disse blot 5 år, har hun haft mere end 30 børn hjemme hos sig. I løbet af disse 5 år, har hun også adopteret 2 børn fra Kenya, som hun opkaldte efter sine yndlingslærere på Det Kristne Gymnasium. Hvad de hedder, må I selv spørge hende om, for som sagt i den tidligere historie, er dette en fuldstændig virkelig historie, og når I spørger hende om dette, kan I vel også spørge hende om, hvorfor Kennet så tit besøgte hende i sin gymnasietid. Og det var faktisk ikke kun tit, han besøgte hende. Det var meget ofte. Henrik, Anettes mand, er så heldig, at han i løbet af disse fem år er blevet inseminør. Anette syntes, at det var en smule klamt i starten, men hun har nu vænnet sig til det. Førhen havde hun slet ikke lyst til at røre Henriks hånd, når han havde været på arbejde – uanset hvor mange gange han havde vasket hånden bagefter. Men nu kan hun sagtens flette fingre med ham, lige når Henrik har taget hånden ud af koens røv. Anette tager også tit dagplejebørnene på udflugt, hvor de tager med Henrik på arbejde, og Anette fortæller livligt om, hvad der sker, når Henrik har puttet frø ind i åbningen på koen. Anette er blevet rigtig pædagogisk, da hun fortæller det på en måde, så alle børnene for lyst til at prøve at stikke hånden ind i koen – uden handske. Men det får de heldigvis ikke lov til, da Anette siger, at deres arme ikke er lange nok til at komme helt ind i koen, så de får lov til at fodre koen med græs i stedet. Anettes liv suser af sted. Hun har det fantastisk sammen med Henrik. De overvejer endda at adoptere flere børn, da Anette jo er sådan en god mor. Anettes far synes dog ikke så godt om familieudvidelsen, da han knap nok ved hvem af børnene Anette passer, der er hans børnebørn. Han nøjedes bare med at kalde dem alle får Magnus, da han synes, at det er et flottere navn end de navne, Anette har fundet på. Heldigvis besøger Anettes far ikke familien så tit, da der er lidt langt til Sverige fra Jylland. En dag skete der noget meget specielt i Anette og Henriks liv. Henrik kom hjem med en bil. Det var deres første bil sammen. Anette havde haft en bil i forvejen, da hun havde en, da hun gik på gymnasium. Det var hendes elskede Audi. Henrik havde tit drillet hende med den, hvor han kaldte Audianette og sand ”Anettes lille Audi-bil, kør i timen 1½ mil. Tøf tøf tøf tøf tøf tøf tøf tøf tøf kabuum. Hvor han mente, at bilen gik i stykker tit sidste. Den dag Anettes bil gik i stykker er en meget sjov historie i sig selv. Hun var taget til Tyskland sammen med Stine, pigen hun ikke kunne udstå særlig længe af gangen. Det var i 3. g. De havde besluttet sig for at købe en masse slik, fordi de boede i hus med den tyndeste pige i verden. Hun hed i øvrigt Camilla. De var altså i Tyskland, og nu de var dernede i forvejen, tænkte de, at de kunne købe noget sodavand med, så de fyldte Audianettes bagagerum helt op med dåsesodavand, og hele bagsædet var fyldt med slik til at fodre Camilla op. Da de kørte hjemad, sagde det pludseligt kabum, fordi Audianettes motor var blevet fedtet og var derfor eksploderet. Så nu stod i midt på en motorvej, imens det stod ned i stænger. Stine kunne ikke tænke på andet end at de skulle redde slikket og sodavandet, så hun åbnede straks bagagerummet, hvor al sodavandet var. Hun havde dog lige glemt, at audianette ikke var vandtæt, så da hun åbnede bagagerummet, blev Stine drivvåd. Stine havde den dag vagt at tage en hvid top på, hvilket hun aldrig skulle have gjort, for nu kunne man se hendes pinke ”hello kitty” BH. Dette tog Anette straks et billede af, og sendte det til alle de andre i huset på KG. Derefter ringede hun til Falck, der kom og hentede Audianette. Det var så audianettes sidste dag. R.I.P Audianette. Men det var slet ikke fortiden denne historie om Anettes liv skulle handle om. Den skal jo gerne handle om, hvordan Anettes liv er nu. Hun lever som sagt i det dejligste hus i Sverige, hvor hun er MOR og dagplejeMOR. En dag kommer en mand med et barn, som Anette skal passe. Hun synes, at hun genkender moderen et sted fra, men skal slet ikke lige se hvem det er. Her bør vi nok lige sige, at det er et homoseksuelt par, der har et barn, der skal passes, og moderen er en mand. Deres dreng, Cornelius, finder Anette utrolig svær at passe. Han er helt oppe og køre over alle mulige ting. Han siger ofte til Anette, at han elsker hende. Ikke bare på en måde, som alle andre børn siger det. Han fortæller det mere på en måde, som om han virkelig mener det, og at han har lyst til at dræbe sig selv, hvis Anette ikke fraskiller sig Henrik. Dette er sindssygt mærkeligt, da drengen kun er 2 år, og ikke burde kunne snakke ordentlig endnu. Anette snakker flere gange med Henrik om det. De ved ikke helt om de skal tage kontakt med Cornelius’ forældre. De beslutter sig dog alligevel for det efter det har stået på et helt år. Det viser sig, at Cornelius’ mor er Povl, som Anette har gået i folkeskole med. Povl bliver rigtig glad for at se Anette igen, men Anette ved slet ikke hvad hun skal sige til det, for hun kunne jo slet ikke lide Povl. Hun ender med at sige til Povl, at Cornelius ikke kan være i hendes dagpleje, hvis han ikke lader være med at sige sådan nogle mærkelige ting til Anette. Anette har det så dårligt med, at Povl har et barn hjemme hos hende. Anette har flere gange overvejet, om hun kunne dræbe Cornelius eller gøre et eller andet ved ham, så han ikke kan komme i dagpleje hos hende. Hun lader ham altid lege med de syge børn, så de muligvis kunne smitte ham, men intet hjalp. Anette var ved at blive sindssyg af Cornelius. Henrik var også begyndt at blive utrolig bekymret for hende. Især dårligt fik hun det, når Cornelius skulle hentes, for det var altid Povl, der skulle hente ham. En dag Povl kom for at hente Cornelius, spurgte han Anette om de ikke skulle tage ud at spise sammen. Anette vidste ikke helt hvad hun skulle sige. Hun gik i panik og sagde: ”Det dur vist ikke, for vi har begge en mand og i øvrigt kan Cornelius ikke være her mere, for han er ligeså sindssyg som dig.” Povl blev vred på Anette gav hende en lussing og smuttede ud ad døren. Siden den dag så Anette hverken Cornelius eller Povl mere. Det var egentlig også utroligt, at Povl tilfældigvis også var kommet til Sverige og bo. Nogle år efter læste Henrik en artikel, som han syntes Anette skulle se. Det var en artikel om Povl. Han havde åbenbart stalket en del andre fra den klasse Anette også havde gået i. Det undrede Anette ret meget, så hun ringede til en af sine veninder fra folkeskolen og spurgte, om han også havde kontaktet hende. Det havde han. Veninden fortalte, at han havde spurgt om Anettes adresse, fordi han sagde, at han havde skrevet en del med Anette. Anette var nu helt ude af sig selv. Hvad ville Povl hende? Dagen efter dukker en dame op med Cornelius hos Anette, og spørger om Anette ikke nok kan passe Cornelius igen. Cornelius viste sig ikke at være Povls dreng. Povl havde bare fulgt damens barn i dagpleje og havde ladet som om, at det var hans eget barn. Det viste sig, at Cornelius var lidt psykisk syg, og det var derfor, at han tidligere havde opført sig sådan over for Anette. Anette var nu meget lettet. Nu var Povl ude af hendes liv. Nu var det blevet sommerferie, og Anette og Henrik skulle på køreferie til Polen. De skulle ud at køre i deres meget fine bil, der både havde servostyring og cityfunktion. Det var den bedste bil, Anette kunne ønskesig. Der var dog desværre kun 5 pladser i bilen, hvilket var knapt så smart, da Anette og Henrik havde 5 børn. 3 de havde fået sammen og to de havde adopteret fra Kenya. Helt små var børnene heller ikke mere. Den ældste var blevet 14, og de andre kan Anette og Henrik ikke engang selv huske alderen på. Så svært var det, da bilen skulle pakkes, da der både skulle være plads til 5 børn, 2 voksne og alt deres bagage. Men det lykkedes til sidst. Det var dog knap så smart da ________(Anettes yndlingslærer på KG’s navn) sad på skødet af Anette mens hun kørte bil. Men en god ferie blev de. De så både kænguruer og pingviner, og de så sider af Polen, som ingen andre har set før. Hvad de helt præcist lavede, må I spørge Anette om. Det er hende, der husker det bedst. Deres ellers dejlige ferie endte med, at de blev nødt til at tage toget hele vejen fra Polen til Danmark. Det var en ret lang tur for Anette og Henrik, da de nu havde fem børn med. Der var kun en ting, der ville være værre. Det var hvis de skulle tage bilen på vejen hjem, for den var gået helt i stykker. Der er måske noget om, at kvinder og biler ikke passer sammen. Denne dag skulle Anette og Henrik til bryllup hos en, som Anette havde boet i hus med på KG. Anette havde virkelig svært med at finde en barnepige til hele 5 børn, men det lykkedes til sidst, da en meget venlig dame, som egentlig skulle have været med til brylluppet sagde ja til at passe børnene. Dette gjorde hun kun af den ene grund at hun kunne se tv-bingo samtidig med. Denne dejlige dame hed Kristina, og det der interesserede hende allermest – udover sin mand Peter- var TV-bingo. Hun havde dog aldrig vundet. Det bedste for hende var egentlig bare at se programmet. Det var langt fra hver gang at hun selv deltog i tv-bingo. Der var også en rigtig god grund til, at hun så netop dette program. En anden pige, hun havde boet i hus med på KG var blevet TV-vært, hvilket hun var ufatteligt god til. Hun hed Alice. Hun var virkelig god til at leve sig ind det. Hun var som skabt for dette program. Imens den dejlige dame passede Anette og Henriks børn, gjorde de sig klar til festen. Anette tog sin fineste kjole på, og Henrik sit fine jakkesæt. De var med i kirken, og Henrik kunne ikke lade være med at smågrine, da han hørte brudens navn. Maria Mørch Dahl. Det var nu alligevel lidt sjovt, men Anette tyssede på Henrik, for han kunne da ikke bare sidde og grine af brudeparret nu da de var i kirken. Da brudeparret kom ud af kirken, kunne Anette ikke lade være med at bare tyre risen efter især bruden. Det havde hun bare altid haft lyst til. Til festen var der rigtig fint. Der var pyntet rigtig flot op, og der var treretters menu og der manglede slet ingenting. Underholdning manglede der heller ikke. De fik 14 sange, hvor den ene af dem var en solo også fra en, Anette og bruden havde boet i hus med. Hun var faktisk gået hen og blevet en meget kendt og populær sanger. Hun var verdensberømt, så derfor var der også mange, der stod og kiggede ind af vinduerne til brylluppet bare for at se og muligvis komme til at høre hende, når hun skulle synge en sang for bruden. Hun var kendt under kunstnernavnet ”Eaterbunny” og havde flere gange været på verdensturne, så bruden var meget beæret over, at hun valgte at tage med til hendes bryllup. Til brylluppet finder Anette pludselig ud af, at Stine, som Anette slet ikke kan holde ud, også er med til brylluppet. Anette var ellers glad for ikke at have set Stine i så lang tid. Hun havde nærmest glemt alt om Stine. Hun skulle aldrig have været taget med til brylluppet. Hun skulle været blevet hjemme og passe børnene. Anette begynder at overveje, om det var derfor Kristina heller ville se TV-bingo. Men det kunne jo også have været fordi Alice er sådan en god tv-vært. Lige med et får Stine øjenkontakt med Anette. Anette tænker bare ”åh nej, åh nej, åh nej – nu kommer Stine sikkert over til mig.” Og det var lige hvad Stine gjorde, og hun tog sin kæreste Søren med. Han skulle da lige møde Anette. Stine spørger Anette, på den irriterende måde, som Stine altid spørger på, om hvad hun synes om slikket, der er til brylluppet. Dette er et typisk Stinespørgsmål, og med ét kommer Anette til at tænke på den dag, hvor audianette gik i stykker. En indre vrede kommer op inde i Anette. Hun har bare lyst til at slå Stine ned, men det kan man jo ikke tillade sig, når man er til bryllup, så det lod hun være med, men hun aftalte med hende, at de en dag skulle tage ind og se volley sammen, så Anette kunne slå Stine ned en anden gang. Udover at Stine havde været med til brylluppet, havde det egentlig været en meget god fest med alt det, der hører til et bryllup. Nu blev det dagen, hvor Stine og Anette skulle mødes for at spille volley sammen. Anette havde bare valgt en tilfældig kamp, da det vigtigste var, at hun bare skulle smadre Stine. De sætter sig sammen og har popcorn og sodavand og alt mulig, som de havde tænkt sig at spise under kampen, og i tasken have Anette også en kølle med, som hun havde tænkt sig at slå Stine ned med. Da kampen begynder finder de ud af, at det er landsholdet indenfor volley, der skal spille mod Ukraine. Det er en meget spændende og neglebidende kamp. Da spillerne bytter banehalvdel, finder de ud af, at en af spillerne er en pige, som de også har boet i hus sammen med – det var Sarah. Hun var blevet landsholdspiller indenfor volley. Hun var den kendteste dame indenfor volley overhovedet. Det var lidt mærkeligt, at Stine og Anette ikke havde vidst det før, men Anette var også lidt undskyldt, da hun havde boet i Sverige i flere år, men Stine havde ikke nogen undskyldning, udover at hun ikke er så kvik. Efter kampen synes Stine og Anette, at det kunne være sjovt at snakke med Sarah, men det var slet ikke til at komme til, for der var så mange, der virkelig gerne ville snakke med hende og have hendes autograf, så Anette og Stine kom slet ikke til at snakke med Sarah denne dag. Anette havde endnu ikke fået slået Stine ned, så hun spørger Stine om de ikke også skal tage ud at spise sammen. Det er Stine selvfølgelig med på, da det jo handler om mad, og så er der sikkert også dessert. De tager på Jensens Bøfhus, og Stine spiser bare som en, der ikke har spist i 100 år. Efter Stine har spist alt dette, vælger hun selvfølgelig også at få fri softice, men Anette er lidt mere fornuftig end Stine, så hun kigger bare på imens Stine spiser. Da de skal til at tage hjemad, kan Stine slet ikke rejse sig op. Hun bliver hjulpet af tjenerne på restauranten, men de kan heller ikke få hende op af stolen. De ringer til Falck, får at få dem til at løfte Stine op af sin stol.. Falck kommer og hjælper Stine op. De er endda så søde ved hende, at de tilbyder at køre hende hjem. Det kan Stine slet ikke sige nej til, hvilket også er ret heldigt, for det betyder, at Anette slet ikke kommer til at bruge sin kølle imod Stine denne dag. Nu er det blevet tid til at Anette og Henriks første barn skal konfirmeres. Anette er i god tid med at planlægge dagen. Hun ville gerne have, at det bliver ligeså perfekt som brylluppet, hun for nylig havde været med til. Det skulle jo blive den perfekte dag for hendes lille pussenusse. Men denne dag er endnu ikke kommet, derfor bliver historiens nødt til at slutte nu, da man ikke kan vide, hvad der vil ske i fremtiden. Men for at denne historie er spændende for en eventuel fortsættelse, vil forfatteren sige, at det er ikke for sjovt, at Anette bruger lyserøde strømper.